Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Landskabet Dahra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Klostret, med et ironisk Smil over deres Pynt og den
verdslige Tant som omgav dem; maaskee kaldte Synet
af dem Minder om henfarne Dage tilbage hos ham.
Hans Aasyn vidnede om gjennemlevede Kampe, men
ogsaa om den Fred og ophoiede Ro, som kan folge
efter Kampen. Der stod han, ude i Gaarden, da
Klosterklokken havde kaldt Arbejderne hjem fra Marken.
Han stottede sig til sin Spade og’ lignede en af Klippe-
blokkene nede paa Stranden, som seer paa Livets Kamp
og Bolgegang omkring sig, uden selv at rokkes deraf.
Noget borte fra Klostret ligger Kirkegaarden, oppe
paa en Banke, prunklos som Alt i Noerheden. De
bekjendte Historier om at Trappisterne tilbringe Tiden
med at grave deres egne Grave, kjendes ikke her.
Hver Time ringer Klokken og kalder til Bon. Man
kan hore Fuglene synge oppe i det store, tistammede
Palmetrcr midt iGaarden, og Haner, der gale og gale,
som om det var deres eneste Bestilling her i Verden,
men ikke en menneskelig Rost lyder omkring denne
levende Grav. — Nedenfor opruller Havet sin brusende,
morkeblaa Flade, besat med smaa Seilbaade. Soen
synes kun at vcere et kort Stykke borte. Iden klare
Luft seer man de hvide Maager svcrrme omkring.
Paa den modsatte Side, indad mod Land, grcrsse
Koer og Faarehjorder. Stilhed, Fred og Overflodighed
overalt. Ved at betragte disse frodige Sletter og den
ringe Moie, det koster at behandle dem, fatter man
forst den store Tanke, der ledte Ludvig Philip og hans
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
