Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Algier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Z25
fkjondt den, enkelte Frikvarteer fraregnede, varer fra
tidlig Morgen til Klokken otte om Aftenen. En
Marabut lcrrer dem Religion, vaager over dens For-
skrifter, holder Bon med dem, en Jndfodt koger deres
Mad; det er Cnltnr og ikke Proselytmageri, man her
strcrber efter. IBegyndelsen sendte Araberne deres
Born med Ulyst og Mistvivl til disse Skoler, hvoraf
der findes 33 i Algerien, nu frygte de ikke mere, der
er flere Elever end Pladser tilstede, det er bleven en
Wressag, at faae et Barn optaget derinde.
En Araberhovding kom en Dag for at fee til sin
Son. Der var Examen i Skolen, Drengen havde
faaet Udmcrrkelse. Ingen ventede Faderen. Han stod
i en Krog, indsvobt i sin Burnus, sagde Intet, men
stirrede med sine alvorlige, tankerige Dine paa den
fremmede Verden, som her oplod sig for ham. Man
viste ham omkring overalt, lod ham see Samlingerne,
Kikkerterne, Electriseermaskinen. Han fulgte, mork,
tans og med den Ro og Værdighed, som betegner en
Araberhovding. Da han havde seet Alt standsede han
i Porten, kncrlede ned, greb Lurerens Haand og
kyssede den.
„Lad mig faae min Son hjem med mig," sagde han.
Det var der Intet til Hinder for. Drengen fulgte
sin Fader og kom tilbage til Hjemmet. Han fik en Hest,
nye Legekammerater, blanke Vaaben, Lov til at bruge
Bossen, Alt hvad han bad om, han var fri, ubunden,
det var atter Brkenens Luft han indaandede. „Nu
glemmer han vist snart Skolen og de Fremmedes Lcer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
