Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagn blandt Kabylerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
som Abn havde spist ved Milen, tilsidst fandt den
Faareskindet, som hcengte oppe under Taget i hans
Hytte. Abn paastod, at han havde kjobt Skindet as
en Mand ovre fra Beni Janni, og tilbod at svcerge
derpaa ved Marabntens Grav, men Ben Mulay vilde
ikke have, han skulde gjore Ed, og dermed gik Sagen
hen. Om Vinteren kartede Abns Hustru Ulden og
vcrvede en Klcrdning deraf, men fra det Meblik Abn
fik sin nye Burnus paa, lagde der sig ligesom en tung
Haand paa hans Skuldre, han blev mager og svandt
bort som en Skygge, tilsidst magtede han ikke at for-
rette sin Gjerning lamger, men sad paa Stenen udenfor
Doren og rokkede frem og tilbage. Naar han tog Bur-
nussen af, syntes han, det lettede lidt, men da fros
han ogsaa saameget mere. Naste Aar dode han og
blev jordet i den ny Burnus. Morgenen efter Jorde-
færden kom Faarehyrden ned fra Bjerget og fortalte,
at han havde seet Abn mat. Han sad paa en Steen
ved Kulmilen og rokkede frem og tilbage. Hyrden
kjendte ham ikke strax, men gik hen og spurgte, hvem
han var og hvad han bestilte. Da sukkede Abn og
sagde: Jeg sidder og taller mine Synder."
„Mig er det gaaet endnu varre," sagde den rige
Ben Mulay. „For da jeg inat laa og sov, bankede det
paa Doren, da jeg lukkede op, stod der En udenfor,
som kastede en Burnus ind til mig. Ikke rettere jeg kan
see, er det Abn Assans."
Abns Hustru blev kaldt til, og huu sagde, at det
forholdt sig saa. De gik da ud til Gravene paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
