Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagn blandt Kabylerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
som jeg sover," sagde Manden indenfor. „Profeten
vcrre med Den, som staaer derude og banker." Dermed
svobte han sig ind i sin Burnus og sov igjen. Van-
dringsmanden bankede paa en anden Dor, Manden
stod op, drog Vcrven for Kvindernes Leie og lukkede
den Fremmede ind. Derefter gjorde han Ild paa
Gulvet, gav ham Noget at spise, og bredte Faareskind
ud til ham ncrrmest Ildstedet. Saa sov de.
Da det blev lyst stode Folke,ne op og saae, at den
Gjcrst, Natten havde bragt dem, bar Silkekaftan under
sin Burnus og store Riuge pqa Arme og Hcender.
„Jeg har iugeu Ringe," tcenkte den celdste Son.
Da den Fremmede. slog sin Burnus tilside og
toede sit Ansigt for Bonnen, saae de, at han bar en
tyk Gnldkjcrde om Halsen.
„Hvem der havde saadan en Kjoede," tamkte
Sonnen.
Strax efter Middag tog han Afsted og forlod dem.
Han vilde ned til Markedet udenfor Tizi Uzu, og de
aftalte, at Souuen skulde vise ham Vei igjeunem Bjer-
gene. Da den Fremmede gik, vendte han sig om til den
lille Pige og sagde:
Jeg byder Jer ikke Skjoenk for jeres Gjcrstevenskab;
hvadIgjorde mod mig, vil jeg gjore mod Eder igjen,
men der har Du en Ring til Minde om Lekhal Ben
Zaleb, det er mit Navn." Dermed fatte han en Ring
paa den lille Piges Finger.
Da Sonnen skulde drage bort, gik han om bag
Skorstenen og stak sin Kniv til sig. Idet Samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>