Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Kahrs mente, at Fogdens Kontorist var en
dumdristig Person, nåar han ovenpaa et saa
alvorligt memento mori som hint Kjødstykke
turde lægge tre Tallerkener Rødgrød. Der
blev leet høit, snakket og drukket til det
sidste ; alene Bønderne spiste stille og nip
pede mistroisk til Vinen.
Men midt i den værste Støi klinkede
Amtmanden paa sit Glas og hævede Maal
tidet.
Almuen kunde mærke, at Middagen var
forbi paa de mange røde Ansigter, som kom
tilsyne i Vinduer og Døre, — ud kunde man
jo ikke gaa; i det forbandede Veir.
Efter Kaffeen blev Stuen arrangeret til
Thingstue igjen, og Sorenskriveren satte Ret
med stor Høitidelighed.
I Dommersædet tog Sorenskriveren sig
ypperligt ud. Der var megen Ærværdighed
over det velformede Hoved med den hvide
Paryk, og de skarpe lysegraa Øine borede
sig ind i Anklagede og Vidner. Han var
bekjendt som en habil Dommer; men sin
Hovedstyrke havde han uimodsagt i at in
kvirere.
Ingen forstod som han at lokke til For
snakkelser, vride Ordene, kaste dem om hver
andre og lage dem til, saa det — før nogen
vidste Ord af — fik Udseende af en halv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
