Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
„Du kan da vide, han vil have Betaling."
„Anders staar sig godt," svarede Njædel,
„det er Gut, som er kommen frem i Verden.
Ja — Mor sa saa — hun ogsaa; — du Njædel
— sa hun — er en stor Tosk; men han
Anders er saa fin som en Røisekat."
„Men hvorfor tog han ikke Farsgaarden,
nåar han var den ældste?"
„Fordi han vilde, jeg skulde faa den."
„Han vidste nok, hvad han gjorde
Bror din, som lod dig sidde med den Fille
gaarden og selv strøg af med Pengene,"
mente Oldermanden.
„Du maa ikke snakke vont om han An
ders," svarede Njædel, „han var en gjild Gut.
Jeg mindes saa grant, nåar vi rev Lyng for
Mor oppe i Heien. Anders var saa übegribe
ligt flink til at lage Børen til."
»Men Du bar den hjem?"
„He? — javist bar jeg den, for jeg var
den sterkeste."
„Hvad er han egentlig for noget — han
Anders? —" spurgte Oldermanden.
„Han er med i noget stort; men jeg kan
ikke komme ihu, hvad det hedder." Njædel
gav sig til at lede i Skjænken efter et gam
melt Brev fra Broderen.
Klinken paa Bagdøren blev løftet for
sigtigt, og man hørte en famle sig gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
