Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
v
vJldermanden havde hele Vinteren travelt
med at skrive Breve for Njædel. Først til
Kristine, saa til Anders om denne „Sagen",
som aldrig fik nogen Ende. I Oldermandens
Hoved begyndte der at røre sig en liden
Mistanke til denne Farbror Anders; det kunde
aldrig hænge rigtigt sammen med alle disse
Penge, som uafladeligt krævedes. Men aller
mindst huede det ham, hvad Anders skrev
om Kristine i de sidste Breve.
Men det kunde ikke nytte, at sige et
ondt Ord om Broderen; thi Njædel blev bare
sint. Og saa maatte Oldermanden sende Njæ
dels Spareskillinger afsted, og da de tog Ende,
maatte han hjælpe ham til Laan.
Njædel var bleven ligesom besat af den
„Sagen" : han tænkte ikke paa andet, og hver
Dag ventede han paa, at der skulde komme
Bud fra Kongen, at han — Njædel — havde
Ret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
