Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
hjemme, gjenoptog heller ikke sin Praxis.
Men om Natten eller sent paa Aftenen
kunde man træffe ham vandrende med op
slaaet Krave, — helst i Gaderne omkring
Statsraadens Hus. Derfor mente man, at han
holdt sig meget hjemme i Familien.
Men det gjorde han hellerikke. Hele
Dagen drev han om i Byens Udkanter, og
først, nåar det mørknede, nærmede han sig
det Sted, om hvilket alle hans pinlige Tanker
kredsede.
En Aften mødte han Doktor Rohde, just
som denne var paa Veien til Kristine.
„Kom gaa med; du kan hjælpe mig —"
sagde den Gamle, som ganske syntes at have
glemt deres sidste Møde.
Johan fulgte; det var ham umuligt at
modstaa Lysten til at komme i hendes
Nærhed.
Kristine for sammen, da hun saa ham.
Men Doktor Rohde lagde sin Haand paa
hendes Arm og sagde næsten mildt: „Se
saa — lille Ven! nu skal vi ikke skabe os.
Livet har været Dem mørkt nok; De skal
være glad, om der kommer et lidet Glimt
tilslut. Og saavidt jeg kan skjønne, er det
al den Lykke, I to kan vente sammen, at
De lader Dem pleie af ham den Stund, som
er igjen. Se saa — Børn! — snak nu ud!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
