Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
gaa lige til Kongen; men Oldermanden lo
igjen af ham og begyndte derimod at spørge
alle, de traf, om Veien til Departementet.
Men han var ikke heldig; de fleste lo
eller svarede med en Vittighed; andre blev
staaende, foråt glo efter dem. Det var ogsaa
et usædvanligt Par: den lille rødkindede Ol
dermand i gul Søtrøie og Pelshue, og den
lange, krogryggede Kjæmpe med det vilde
Skjæg og de underlige lyse Gutteøine.
De begyndte at føle det selv, da de kom
op i de finere Gader; Oldermanden spurgte
ikke længer saa freidigt, og da de kom til
Hjørnet af Posthuset, sagde han modfaldent:
„Jagu er hun alt ti."
De stod og betragtede Vor Frelsers Kir
ketaarn, da en fin Mand med Papirer under
Armen bøiede om Hjørnet.
Oldermanden tog Mod til sig : „Omfor
ladelse! — kan De sige os, hvor Departe
mentet er ?"
„ Hvilket Departement?"
„Er der fler end et?" spurgte Olderman
den modløs.
„Ak — Høistærede!" svarede den fine
Herre, „hvorledes skulde Gamle Norge kunne
beståa med ét Departement! — men hvad
var det, De vilde i Departementet?"
„Spørge efter Sagen —" sagde Njædel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
