Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
Græsspirer; af og til kom der en Duft fra
Balsampoplerne, hvis klissede Bladhylstre be
gyndte at revne.
Statsraader og Hofembedsmænd, Militære
og andre Uniformer kjørte op til Slottet, hvor
der var Lys i mange Vinduer, medens Kon
geflaget aftegnede sig mod den lysegrønne
Aftenhimmel.
— Men nede ved Emigrantskibet blev
der arbeidet, larmet og skraalet; og det hele
saa saa forvirret ud, at enkelte Udvandrere
oppe fra Landet satte sig paa sine Kister
og græd.
Da Njædel og Oldermanden kom ned til
Bryggen, traf de deres Ven Agenten; men
han bare raabte: all right!" idet han for
dem forbi ; han var badet i Sved og saa hæs,
at der neppe var L.yd i ham.
Der stod et Par Bryggesjouere ved Land
gangen; og da Njædel vilde følge efter Ol
dermanden over Brættet, sagde den ene Sjouer
til den anden:
„Det er dog Skam — du, at disse Ame
rikanerne skal have Lov til at føre slige Kjæm
per ud af Landet."
Njædel hørte det og strakte sin Haand
frem.
Men Sjoueren, som var en ægte Brygge
slusk, frygtede strax noget Fanteri og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
