Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
14 Cap. og foragte Verden.
ster, saa mange Tings Trcel og Fange
er du bleven. Men er din Kjcer
lighed aldeles rem og eenfoldig ret
tet til Gud, at du elsker ham alene
fornemmelig og over Alting, faa
bliver du ikke fangen, men beholder
ganske din Frihed. Du skal intet
begjcere, der kan hindre dig i Guds
Kjcerlighed. Vil du have Gud ganske,
saa maa du give ham dig ganske.
Elster du dig selv og har Behag
i dig selv, da maa du ogsaa have
megen Sorg, Frygt, Uro og Bedrø
velse for dig selv ; men elsker du Gud
og har din Lid og Lyst aldeles til
ham og kaster din Sorg paa ham,
da vil Gud sorge for dig og der stal
ingen Bekymring eller Bedrøvelse
falde paa dig. Et Menneske, der
i alle Ting elsker sig selv, ftger sig
selv sin egen Nytte, Ros og Mre
og kan aldrig have nogen ret Sinds
rolighed ; thi han finder altid noget,
der er ham imod hvorved han for
uroliges. Derfor er ikke alt det
dig godt, fom kan vcere til din egen
Nytte, Ros eller Mre; men det
er dig godt, om dn foragter det og
udrydder den onde Rod; thi den
hindrer dig i Guds Kjcerlighed.
§ 2. Al din Egennytte, Ros og
Mre er forgjcengelig med Verden,
men Guds Kjcerlighed er evig. Den
Ro, Fred og Hvile, fom kommer af
Kjcerlighed til dig felv og til time
lige Ting, varer ikke lcenge og kan
af en ringe Aarfag omstødes; men,
hvor Hjertet hviler alene i Gud og
i hans Kjcerlighed, der er evig Fred.
Alt, hvad fom ikke kommer af Gud,
det maa forgaa og er forgjceves.
Derfor mcerk en kort Regel: forlad
alle Ting, faa finder du ved Troen
alle Ting. Thi Gud sindes ikke
af dm, fom elster sig felv eller Ver
den. Egen uordentlig Kjcerlighed er
jordisk og ikke af Gud. Egmkjcer
lighed forhindrer den himmelske Viis
dom. Thi den sande himmelske Viis
dom holder ikke meget af sig selv
og Mer ikke efter at vcere berM
met paa Jorden og derfor er dm
ogfcm ikkun en siet og ringeagtet
Ting i Verden og morm forglemt,
om der end vel tales og vrcedikes
meget derom. Thi efterdi man dog
med Liv og Levnet er langt derfra
og ikke gjFr, fom man siger og prce
diker saa bliver det dog en skjult
forborgen Perle, fom gcmste faa
Mennesker vide i Sandhed noget
af. Mm vil du ret kjende, have
og nyde den, da maa du forlade
dm menneskelige Viisdom, egen Vel
behag og din egen uordentlige Kjcer
lighed, saa kan du for den jordiske,
menneskelige Viisdom erlange dm
Me, kostelige og himmelske Viisdom,
som vel for Verden er siet og ringe,
men for Gud herlig og evig.
§ 3. Der kan ingen elste Ond,
at han jo tillige maa hade sig felv,
det er, maa have Mishag til sig
selv og sine Synder, og dcempe
sin Villie og scette den tilside. Og
jo mere et Menneske elster Gud, jo
mere hader det sin egen onde Villie
og Affekter og korsfcester sit KjFd
famt Lyster og Begjceringer. Og
faa meget fom et Menneske ved den
Hellig-Aands Kraft kan gaa ud fra
sig felv og sin Selvkjcerlighed, saa
meget kan han ved Troen gaa ind
i Gud og hans KjcerliaDd. Thi
ligefom den udvortes Fred deraf
I følger, at man udvortes intet be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
