Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 Cap. Hvorledes Christus er den rette Levnets Bog at leve efter. 275
Mne vare mMe og dumme, du som
oplyste Jakob, der han forkyndte sine
SMner tilkommende Ting, og dm
gamle Simeon, der han saa sin Frel
ser, oplys ogsaa os, at vi i Christo
kunde see hans deilige Dyder stinne,
og ved samme Dyder blive oplyste og
beprydede. I Verdens Skabning var
der mMkt over Afgrunden; ligefaa er
der og i vore Hjerters Grund,
indtil Gud siger: vorde Lys, og ind
til Guds Aand svcever over vore Hjer
ters Vand. Jorden var Fde og tom,
ligefaa er vort Hjerte, dersom Guds
Naade ikke opfylder det. O ! at Or
det, ved hvilket Lys og MMe bleve
adstildtc, vilde og i vore Hjerter, som
i en ny Verden og et nyt Kreatur, for
drive MMet, og sige: vorde Lys. Thi
dette Ord er Lyset selv, og er i Christo,
og Christus selv og det Lys er Sand
heden, og uden dette Lys er alt det,
som er i Menneskene, og Djce
velens Rige. Uden Christi Lys er der
idel MMHed i et Menneske. Uden
Christi Vei er der idel Vildfarelse i
et Menneske, uden Christi dydefnlde
Levnet er der idel Laster i et Menne
ske og den evige Dette er nu
Beien, dette er Sandheden, dette er
Livet, dette er Herrens Frygt, og det
ene, som David Mstcr sig, at have
Gud og Christum stedse i Hjertet ved
Troen, at efterfølge Christum i Kjoer
lighed, Imyghed og Sagtmodighed,
at have Christum stedse forfine,som
en Vei og Speil at leve efter, og i
Haabet stedse beskue hans Herlighed ;
det er den Herrens Frygt, som beva
rer Menneskene, som gjM Hjertet
fromt, og afvender Synden. Thihvo
som lever uden Frygt, han kan ikke
behage Gud, og hans egen Dristighed
stal nedstyrte ham. Uden Herrens
Frygt duer hverken Kunst, eller Rig
dom, Deilighed eller Styrke, Klog
stab eller Veltalenhed ; thi Naturens
Gaver har de Onde og Gode tilfæl
les, og de findes i dem begge, men
Herrens Frygt er en scer Gave, et
fynderligt Lys, hvilket gjM os til
Guds Venner, ja til Guds BM,
som behage Gud formedelst Troen.
Gud har ingen Behagelighed til Klog
stab, Kunst og Forstand, Veltalenhed,
Rigdom og Deilighed, naar Gnds
Frygt er ikke derhos. Rigdom uden
Kjcerlighed, Kunst uden Naade, Dei
lighed uden Gudsfrygt, er ligesom en
Skygge uden Legemet, som Avner
uden Hvede, Ax uden Korn, som
uden Ild. Gudsfrygt er alle Gavers
Prydelse. Den er de Ringes Krone,
de Bises Raadgiver, de Deiliges
Held, de Stcerkes Seier, Fyrsternes
Mre, BMs Tugtemester. Den be
varede og frelste Daniel, Joseph og
Susanna. Uden Gudsfrygt er et
Menneske et tMt Troe, en unyttig
Brand, et sMderslaget Skaar, som
man udkaster. Store Herrer, Dom
mere og mcegtige Mcend stal ceres,
men der er ingen af dem stirre, end
den, der frygter Herren. (Sir.12,27).
BMnen til dette Capitcl, er ind
trykt i Materien selv, fra den anden
Paragraph indtil Enden.
Det trettende Capitel.
Hvorledes Jesus Christus er den
rette Levnets Bog, hvorledes han
med sin Armod og Fattigdom
lcerer os at foragte og forsmaa
denne Verdens Herlighed.
s 1. Den der vil indskrives i LivetL
Bog Christus, man og efterfølge hans Exem
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
