Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at prise Gud 411
42 Cap
vard, at han er oerefuldere og herli
gere end alden Mre ham kantiMes,
priseligere eller priisvcerdigere end al
den Lov og Priis ham kan tilskrives.
Han er over al Velsignelse,
Priis og Lov, naar vi end HMig Prise
Ond, saa er han dog i uendelig, usi
gelig og utcrnkelig Maade hKere, pri
seligere og herligere. Alt hvad et Krea
tur enten med Ord kan tale og sige,
eller med Forstand udgrunde og ud
tcenke, er imod Guds MajestcetsHer
lighed og Priisvcerdighed, som en
Draabe imod Havet, som et Sand
korn mod den ganske Verden, eller
meget mere som ganske og aldeles In
tet mod Alting. O Rigdoms Dyb
baade paa Guds Herlighed, Magt,
Kundskab og Biisdom ! hvor aldeles
urandsagelige ere hans Domme, og
hans Veie usporlige ? Hvo harkjendt
nogen Tid Herrens Sind ? eller hvo
var hans Raadgivere? eller hvo har
givet ham Noget? thi af ham, ved
ham, og til ham ere alle Ting (Rom.
11,33—36). Hvo kan udsige haus
storcGjeruinger, og noksom prise hans
Mre, Herlighed og Majestcet ? naar
Helgene derfor vilde love og prise Gud,
saa forundre de sig mere over hans
Godhed, Majestcet og Herlighed, end
at de skulde prise ham noksom, og som
han tilfulde. De have mere Vil
lie og Forscet eud de i Gjerningen
kan fuldkomme. Og Gud tager til
takke med deres Skrøbelighed, og med
faderlig Naade og Miskundhed i Chri
sto anfeer deres gode Billie og Forscet
Han stal og i det andet Liv give dem
at gsFre det fuldkommeligere, naar
det Ufuldkomne stal aflade; thi
vi see nu Gud ved et Speil,
i en m/rk Tale, men da stal vi
see ham Ansigt til Ansigt (1 Cor.
13, 12).
§ 8. For det syvende stal det og
saa bevcege os til at love Gud, fordi
det er kosteligt og herligt, det er det
bedste vi kan gjM, og det hvorved vi
blive de hellige Engle lige, hvorom
videre i ncrst efterfølgende Capitcl.
For det ottende stal ogfaa den store
Skade bevcege os dertil, fom vi faa,
idet vi forfMme at love og prife Gud,
og tvertimod, den store og falige Nytte
og Gavn vi faa deraf, at vi i en fand
Bodfærdighed inderlig og flittelig
love og prife Gud. Hvo som ikke cerer,
lover og Priser Gud, hau er utaknem
melig imod sin Skaber og Gud. Men
Ulykke stal ikke vige fra den Utaknem
meliges Huus (Qrdspr. 17, 13).
Saa tager og Gud sine Gaver fra de
Utaknemmelige; Svenden som var
utaknemmelig mod det Pund han
havde faaet, maatte miste det (Luk.
19, 20. 24). Gud vil ikke have ka
stet sine Perler for Svin. eller sin
Helligdom for Hunde (Matth. 7, 6).
Og bliver der end nogle Gaver til
overs hos stige utaknemmelige og ugu
delige Mennesker, saa bekomme de
dem ikke til det Bedste men til det
Bcerste. Deres Bord bliver for dem
til en Strikke, og til Betalinger, og
til en Snare (Ps. 69, 23.), de maa
blive for dem til en Forbandelse og
Ulykke. Tvertimod, hvo fom i en
fand Bod og Bedring flittig lover og
prifer Gud, han finder og faar der
ved alt godt. Gud behMer ikke vor
Priis og Lov, han bliver derved hver
ken rigere eller stirre, han har ingen
Gavn eller Nytte deraf, men ikkun vi
felv, det er vort eget Gavn og Nytte
at vi prife ham, og den Nytte og Gavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
