Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den femte Bogs anden Part - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Guds Ord.
764 5 B. 2 P
.
i Paradis; men ved dets Overtradelfe gjorde
Mennesket et saare ulyksaligt Fald derfra,
§2. Ved Naadens Ord har Gud kaldet Menne
sket tilbage dertil igjen, H 3, At Forenin
gen imellem Gud og Mennesket skeer ved
Ordet, bevises af adskillige Grunde.
§ 1. At det guddommelige aaben
barcde Ord er et Baand til Guds og
Menneskets Forening, vidner det
fMste Bud, som blev givet Mcuuestet
i Paradiis, hvormed den Herre Gud
forbaudt sig selv Mennesket vaa det
fasteste ; thi da det samme formedelst
Ulydighed blev overtraadt, har den
allersaligste Forenings Oplo’selse og
Skilsmisse paafulgt og Guds
Billede er tabt, over hvilketintet mere
bedro’veligt,forstrcekkeligcrc eller grue
ligere er eller kan blive ncevnt, thi da
Menuesket tabte Guds Billede, tabte
han sig selv og er falden afLyset i Mær
ket, afSandhed i LFgu, fra Retfærdig
hed i Uretfærdighed, fra Hellighed
til allehaande Skam og Laster, af
den herlige og skjMne Smykkelse i
eu afskyelig, haeslig Nøgenhed, as
Frihed i den tungeste Trceldom og
Djcevelens Bold, af Livet i Dsden,
af Himmelen i Helvede, af Paradiis
i den yderste Elendighed, af Suud
bed i adskillige og mangfoldige Syg
domme, af den største Rigdom i den
yderste Armod, af den salige Hvile
i det haardeste og tungeste Arbeide, af
den fadeste Vellyst og Glcede i alle
haande Bedrøvelse, AugstogSmerte,
og hvad der er allerbeklageligst, i
Faldet selv er begyudt den allerbedro
veligste Adskillelse fra Gud, Flugt
for Guds Ausigt, en Trældoms
Frygt og Skam, et tykt Mprke i
Menneskets Fornuft og Forstand, en
Afvendelse fra Guds Villie, en Hal
starrighed og Haardhed i Hjertet, et
Ficndskab imod Gud, saa Prophetcu
ikke übilligen klager derover og raaber
Es. 59, 2: Eders Misgjerninger
gjpre Skilsmisse imellem Eder og
imellem Eders Gud.
§ 2. Altsåa var i al Evighed
denne allerbeklllgeligste Adskillelse og
Afsondring fra Gud bleven ved, om
ikke Ordet var kommen derimellem
og igjeu havde gjort og oprettet Fore
ningen; derfor kaldte Gnd ved Ordet
Meuucstet igjeu fra Flugteu til sig,
fra Mærket til Lyfet, fra til
Sandhed, fra til Livet, fra
Fortvivlelfe til Naade; Mennesket
stammede sig og bekjeudte sin hceslige
Nøgenhed, Gud viste ham Aarsagen,
fordi han havdeovertraadthans Bud,
fordrede Slangen for sig, forbandede
den, antog Mennesket igjen til Naade
og forjættede Midlereu, som stulde
hcevne sligt, hvilkeu han, Slaugeu
til Spot, kaldte Kvindens Sced. Paa
denne Maade har Gnd, vor alleruaa
digste Fader, formedelst Ordet igjeu
cmtaget og forenet sig med Mennesket,
som havde overtraadt Ordet.
§ 3. Altsaa er det saliggørende
Ord as Begyndelsen ikke andet end
en Forbindelse og Foreuing imellem
Gud og Meunestet, og saaledes bliver
Menneskets Sjcel og Gemyt, hvilket
formedelst Syndeu var skilt fra Gud,
forenet med ham, at den Allerhoieftc
igjeu bygger og opretter sit Såede og
Iboelse i Menuesket; Guds Ord er
Vognen, hoorpaa Gud sårer, som er
at see Ezech. 1, 15, og Sach. 6, 1.
Af Guds Mund gaar det samme Ord,
forenet med den Hellig-Acmd (Es.
59, 21’.,, hvilket, om det bliver for
agtet og bortstodt, faa gaar Gud selv
Mennesket forbi og forlader ham.
Efterdi du haver forkastet Herreus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
