Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Den 27. juli 1873 stod hans avskedsord i det
lille blad. Jeg hitsætter:
„Til læserne!
Efter et kort og møiefuldt liv gaar nu
„Lærerstandens avis" til hvile. — — Bladets trykkeri
er paa grund af økonomiske vanskeligheder gaaet
over i andre hænder. Udgiveren kan under
disse omstændigheder ikke fortsætte længer. Det
vilde i dette tilfælde ogsaa næsten være
meningsløst; thi hans livskald ligger ikke paa dette
felt. — — Udgiveren har forladt skolen for at
gaa ind i en anden livs-sfære."
— Gjennem hele ungdomstiden hadde
digterkaldet lokket og vinket og fristet.
Nu skulde det bli alvor. Eventyret skulde
begynde.
Og eiet han ikke mere end fem daler at
begynde reisen med, saa hadde han allikevel det,
som var mere værd: et trist og sterkt liv bak
sig og dertil bitre erfaringer, som for altid hadde
sat merke i hans sjæl og sind.
Det skulde bli den kilde, som han i meget av
sin senere digtning skulde øse av.
Garborgs ungdomsaar rummer i virkeligheten
in nuce spiren til en stor del av hans manddoms
literære produktion.
Et lydhørt øre vil i „Mellemstunden" finde
klangbund for „Haugtussa". I Alf Buestrengs
„Smaa-stubber" aner man ironien i „Trætte
mænd". Garborgs haarde livskamp i ungdom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
