Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
allerede har begyndt at tage „Pepitas Bryllup"1
til indtægt forresten —; det er vor situation. Og
selv vor mere fremskredne bladkritik . . . .naa;
der kan vei ikke godt tales om skolekritik her,
hvor selv Bjørnson af og til blir anset som en
naturalistisk forfatter.
Imidlertid har altsaa de andre gjennemgaaet
standpunktet. Ikke paa anden haand, ikke
teoretisk, men praktisk, og selv. De har selv brudt
sig vei, kjæmpet, experimenteret, seiret, tabt;
under dette har de vundet aandsberigelse,
sinds-uddybelse, form. Vi sad her i ro og saa paa,
læste lidt, disputerede lidt, tog efter i et og andet,
syntes endelig for skams skyld, at vi ogsaa fik
forsøge! — saa begyndes der paa noget nyt. Og
saa sidder vi der, næsten lige fattige. Vi har
lidet vovet og lidet vundet. Saa er det ialfald i
literaturen.
Det er den store molo.
Der ude gaar havet frit og stort i taarnhøie
bølger, og menneskene svømmer og anspænder
sine kræfter, naar toppene og slænges ned i
dalene; men kraftige svømmere blir de, og rigt og
stærkt blir deres liv.
Vi har bygget vor molo og vover os sjelden
udenfor den, kommer aldrig til toppen af nogen
bølge og aldrig til bunden af nogen dal, undgaar
de store yderligheder, skumples bare lidt hid og
1 Et mot den realistiske literaturretning formet
angreps-skrift, forfattet av V. von Heidenstam i samarbeide med O.
Levertin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
