Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
har erklæret, at det anser norsk literatur som
sig uvedkommende — at arbeide for norsk
konvention med udlandet.
Fra mit 27de aar til nu har jeg ved siden af
dansknorsk skrevet landsmaal. Og resultatet?
— At mine bøger, der ikke er publikumsbøger,
oplever to oplag og oversættes til dansk, svensk
og tysk.
Havde vi havt bygdemaal i skolen der hjemme
og dertil en landsmaalsliteratur (den vi nu mer
og mer faar) ... jeg kunde ha brugt meget af
den tid, jeg nu bortødslede paa dansknorsk, til
at lære andre, nyttigere ting, — jeg kunde ha
lært engelsk f. ex., eller tysk; det havde ialfald
været sprog, som man kunde komme længer end
til Kiel med —, og saa vilde jeg, med mine
sprog-tilbøieligheder, rimeligvis ha havt en personlig
stil i tyveaarsalderen. Nu maatte jeg, da jeg var
27 aar, afføre mig hele det væv af tillærthed og
lavethed, jeg gjennem min tidligere udvikling havde
voxet mig ind i, begynde forfra igjen omtrent,
ialfald fra et helt nyt udgangspunkt, — og
opnaaede saa først at skrive nogenledes rimeligt.
Jeg kunde have anvendt min tid bedre.
En dannet mand bør have lært to sprog: sit
eget og et verdenssprog. Hidtil har det gaaet os
landsgutter saa, at vi for det første ikke har lært
vort eget og for det andet istedetfor
verdenssproget har lært en dialekt af et smaastatssprog,
som næsten forsvinder paa Europas kart; — og
det lærer vi i regelen saadan, at det ikke kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
