Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Handel, lov, ret og k j ærlighet
med omkring 800 indbyggere, høiere oppe ved Kolyma, men da dette
ikke kom, besluttet handelsmændene sig til at aapne markedet. Først
var det da gaat en række raadslagninger mellem dem og repræsentantene
ror de russiske øvrigheter, og under disse var prisen paa et godt
hvit-rævskind fastsat til 4 pund tobak eller 400 rubel. Den sidste pris, 400
rubel, var forresten nærmest nominel; ingen vilde motta penger, dertil
var rubelens værdi for tvilsom. Alle de øvrige priser blev saa avpasset
efter denne. Gjennemgaaende lot det til at bestaa det allerbedste forhold
mellem handelsmændene indbyrdes.
I ventedagene før markedet blev aapnet, fandt det praktisk talt ingen
handel sted, tiltrods for at varene, som tsjuktsjerne savnet saa haardt,
var tilstede. Dette skyldtes antagelig paabud fra myndighetene eller
overenskomst handelsmændene imellem; jeg saa flere ganger, at
tobakslæng-tende tsjuktsjere blev avvist i de dagene. Markedet begyndte
paaskeaften 3. april, men hoveddagen var 1. paaskedag 4. april. Et saa broget
liv, som tsjuktsjerne hadde beskrevet for mig, utviklet sig ikke. Ja
hverken jakuter eller tunguser hadde indfundet sig, det var bare tsjuktsjere
og lamuter, av de første kanske 150—200, av de sidste 30—40, mens
antallet av handelsmænd med hjælpere og tjenere vel gik op til 50.
Endel tsjuktsjere hadde alt kvelden iforvejen bragt sine poser med
pelsvarer til staden og overnattet der paa gulvet hos en eller anden, eller
tilbragte natten med at spille kort med russere; naturligvis om penger.
De fleste tsjuktsjere har kort og morer sig engang imellem med at spille,
naar de er hjemme, men bare om træpinder. Tidlig om morgenen
vandret de alt omkring mellem husene, kom stilfærdig ind her og der for
at faa en kop te. Snart kom ogsaa de store følger fra leirene. Renen lot
de staa igjen et godt stykke fra staden, for de tør ikke bringe den i
nærheten av alle hundene, selv om disse staar bundet, saa de kom trækkende
med sine slæder. De fleste hadde bare sine smaa lette kjøreslæder, men
enkelte bragte svære arbeidsslæder belæsset med renkalvskind.
Indimellem kom smaaflokker av lamuter med sine poser over skulderen.
Interessen samlet sig først og fremst om tsjuktsjerkonene, hvis
slæder hadde et indhold, som særlig var tilstrækkende i de knappe tider,
som nu hersket i Pansileika. De bragte tsjuktsjisk pemmikan (prærem),
renmarv, fett og tunger, og om deres slæder samlet sig snart
smaaflokker av russere, som nok hadde levet paa knap kost og nu vilde se at
tuske til sig nogen delikatesser for en haandfuld tobak, en æske
fyrstikker, en tallerken eller kop. Her gik handelen livlig nok, saameget mere
som partene i almindelighet ikke forstod et ord av, hvad de sa hverandre.
325
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
