- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
338

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordostpassagen

og tar fat paa sit vanlige arbeide, men den første uken bevæger hun
sig mindst mulig og gaar med en bred rem om lænderne.

De ugifte og uforlovede piker har som nævnt en meget løs moral,
men paa de bortlovede unge pikers eller paa de gifte koners moral tror
jeg ikke det er meget at utsætte. Jeg husker en mand, som med megen
tilfredsstillelse fortalte, at en ung ugift fyr hadde gjort tilnærmelser til
hans unge kone, men hun hadde grepet et vedtræ og slaat til den
paatrængende, saa blodet silte fra panden hans. Tilhørerne lot til at finde,
det var gaat ham efter fortjeneste. Tsjuktsjerne opfatter forøvrig i
al-mindelighet en tilnærmelse til konen som en fornærmelse mot hendes
mand, hvis rettigheter krænkes, selv om han ikke har kjøpt hende, men
er flyttet til hendes telt.

Tsjuktsjerne har imidlertid en skik, som er meget eiendommelig, og
som ikke netop staar i overensstemmelse med vore morallove. For at
belyse den maa jeg først si et par ord om deres familiefølelse. Denne
er meget utpræget. Enhver holder rede paa sine slegtninger, sine
bedsteforældre, onkler og tanter og søskendebarn og saa videre utover, slik at
det kan gaa aldeles rundt, naar de begynder at forklare, hvordan den eller
den, som de præsenterer som «sin gamle» er beslegtet med dem. En
gren av familien har fælles ild, nemlig de, som ikke er giftet bort, og de
betragtes da som den nærmeste, hos dem tar man fortrinsvis ind paa
reiser.

Til en viss grænse kunde jeg følge med i slegtsregistrene; men jeg
stødte stadig paa de besynderligste familieforbindelser, som var aldeles
ufattelige. Hvordan kunde det f. eks. hænge sammen, at Kaankalj, som
jeg visste bare hadde sat de to døtre, som bodde i vort telt, ind i verden,
kunde kalde Uingdis datter for sin datter? Eller hvordan kunde det hænge
sammen, at Haljirgin, som var eneste søn og arving av den rike Gatilje,
kunde kalde Terienes søn Raueurgin for sin bror? Det sidste var saa
meget mere besynderlig, som Haljirgins far i virkeligheten ikke var Gatilje
men Petki. Slike og lignende uforstaaeligheter stødte jeg stadig paa,
og jeg stod aldeles forvirret overfor dem, indtil jeg en dag fik
kjend-skap til et forhold, som kastet lys over det hele.

Naar to tsjuktsjere er gode venner, saa bytter de koner. Besøker
de hverandre, saa sover de hos hinandens koner, eller er de sammen
ute, saa tar de ikke hjem hver for sig, men til vennens telt. Paa den
maaten opstaar dobbeltallianser, hver mand har to koner og hver kone
har to mænd. Trippelallianser kan ogsaa forekomme, men da maa ikke
to av mændene være brødre; om to av konene kan være søstre, vet

338

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free