Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen
lykkedes det mig efter gjennemseilingen av Nordostpassagen at forene
denne med min nordvestpassage av 1906, og saaledes for første gang
fuldføre rundseilingen av det arktiske ocean. I vor rekordtid kan dette ha
sin betydning. — Vi ligger paa 10 meters vand og slingrer ganske
forfærdelig.
24. juli. Inat ved 1-tiden blev jeg purret med den behagelige nyhet,
at det blaaste en hel storm fra øst, og ut kom jeg i en fart. Som vi laa,
var det i sandhet ingen ønskevind! Av de tre skuter, vi laa sammen med,
var den ene gaat i drift. De to andre hadde slakket kjetting. Hvorfor,
tænkte jeg forbauset, gik de ikke heller over paa øens vestside og la sig
der? Men det var ikke fjerneste tegn til det. Med det samme jeg blev
purret, gav jeg ordre til at fyre op, men ved at se disse to fast bestemt
paa at bli liggende, fik jeg mine tvil. Jeg visste, at den ene av dem var
gammel og erfaren her paa stedet, og at han maatte ha gode grunde for
sin bestemmelse. Jeg fandt, det var bedst at følge eksemplet og gav ordre
til at stanse fyringen og se tiden an. Imidlertid kunde vi se den heldige
skonnert drive længer av. Vinden øket og sjøen tiltok hastig. Jeg var
i en ordentlig knipe, jeg visste oprigtig talt ikke, hvad jeg skulde
bestemme mig til. Da kommer pludselig den tredje skuten, som hittil
formodentlig hadde ugreie med motor eller anker eller begge deler, med
fuld fart op imot os. Da den var rukket op under os, saa det for mig ut,
som om den tok et overblik over situationen, gjorde helt om, satte tvers
rundt øen og forsvandt bak dens læside. Nu syntes jeg — og alle med
mig — at det ikke længer kunde være nogen tvil. Jeg gav paany ordre
til at fyre op, og vi begyndte at hive ind. Da vi fik ankeret op, viste det
sig at være uklart. Vi maatte la det hænge slik, da vi ingen tid hadde til
at klare det nu. Vi satte kursen rundt øen. Det blaaste, saa det røk, og
regnet, saa vi blev ganske blindet. Paa den anden side av øen møtte vi
en overraskelse. Her blaaste det ikke længer storm fra øst, men
orkan-lignende kastevinde fra syd. Den lille skonnert laa her og tullet rundt.
Hvad som egentlig manglet den, var ikke godt at si, og omstendighetene
tillot os ikke at tænke paa det. Vi hadde saavisst nok med at greie os
selv. Nu forstod vi, hvorfor de to andre blev liggende. De visste av
erfaring, at den tilsynelatende østlige vind allikevel var sydlig, om man
gik rundt øen, og at den plads, de hadde, nok var den bedste allikevel.
Her var intet valg. Vi vendte tilbake til vor gamle plads, og gik tilankers
der med styrbordsanker. Da vi lot det gaa, hektet det uklare
babords-anker sig over styrbords kjetting — og uklare var de nu begge to! Det
var hyggelig. Vi arbeidet og slet som besatte til klokken 7 morgen, før
434
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
