Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOMMER
153
eneste dag bragte temperaturen i observationsteltet op til
4- 25 0 C., saa jeg maatte kaste alle ytterklær og kun
beholde mine intimeste plagg. Eskimoerne var stadig paafærde
og bragte rikelig forsyning hjem til kjøkkenet. Her paa
Wiiktoppen fandt de ogsaa endel egg av ær, lom og gjæs.
Alle disse egg blev sendt ombord til Lindstrøms samlinger.
Det var noksaa haardt at maatte la dem gaa fra sig paa
dette vis, men der var forholdsvis faa egg at finde, og
samlingerne fik gaa foran for vore lækkersultne maver. I den
sterke varme smakte det efter endt arbeide at ta sig et bad
i indsjøen eller elven. Og saa laget Ristvedt til
kveldsmaten, og vi nød vor vel fortjente hvile. En kveld kom
Ristvedt over fra eskimoteltet og fortalte, at han havde
av-slaat en indbydelse til souper derover. Da han som grund
angav, at den mat, de havde budt ham, havde oversteget selv
hans grænse for det spiselige, var jeg meget spændt paa
opskriften. Jo, det var en ny sort blodpudding. Ristvedt
elsket blodpudding, og en av hans specialiteter som kok var
noget, han kaldte for bloddumpling, der virkelig smakte
fortræffelig. Men denne eskimo-blodpudding altsaa......?
Aanei. Den havde han ikke klaret. Han havde fulgt
tilberedelsen, fra det øieblik renen blev skutt. Den var straks
blit flaadd, og blodet samledes omhyggelig op. Endel av det
lunkne blod blev først drukket op for sig. Saa toges
mavesækken ut av dyret. Av dens indhold forsynte eskimoerne
sig med endel, idet de øste i sig med næverne. Da maven var
halvtømt, slog de blodet i den og rørte rundt med et laarben.
Den saaledes fremkomne velling var da blodpudding å la
eskimo, — som selv Ristvedt havde sagt nei til. Naar de
havde fortæret endel av den ferske „pudding", bandt de til
for mavesækken og henlå den paa et sted, hvor solen stekte
eftertrykkelig, og dækket den med en stenhelle. Her laa den
og „godgjorde" sig til langt utpaa vinteren, da den var færdig
— eller „moden" og blev anvendt som gjestebudskost.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
