Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
NORD VEST PASSA GEN
han hul i isen. Da han var kommet igjennem, renset han
aapningen med sin kniv og slåp saa lokkesnoren nedi.
Smaaørretten stimet straks til For at tilfredsstille sin
nys-gjerrighed, snuse paa de mange mystiske gjenstande paa
snoren og saa lynsnart at bli spiddet av den aarvaakne
Tamoktuktu. Uglen var imidlertid blit igjen i hytten hos
Poojarlu. De var blit særdeles gode venner, og jeg kunde
se paa Uglen, at han havde noget paa hjerte. Jo da, han
havde lovet den skjønne at be for hende hos mig, om hun
ikke nok kunde faa maveindholdet av den sidst skutte
ren! Jeg indvilget andragendet, og Uglen ilte med at hente
maven. Etpar dage senere kom Tamoktuktu med frue
paa gjenvisit ombord. De havde med sig en stor, pen
ørret, som Lindstrøm straks avkjøpte dem. Saa saare de
havde faat betalingen, brøt de begge ut i høie jammerskrik
om, hvor ynkelig fattige de var, og at de intet havde at
spise. Men vi var nu for vel kjendt med dette
eskimo-knep; altfor ofte havde vi sét, hvorledes eskimoerne selv
lo os inderlig ut, naar vi havde latt os narre til
medlidenhed og git dem mat.
Nogen dage efter tok jeg Uglen og familie samt
Talurnakto med mig og gik tilbake til vort telt i bunden av
Schwatkabugten for at prøve at faa skutt nogen ren.
Allerede tidlig næste morgen kl. 5 var vi paa benene.
Vi kravlet os opover aasen ovenfor teltpladsen; og da vi
naadde kammen, fik vi øie paa 12 ren, som gik og græsset
et stykke indpaa sletten. Vinden stod heldigvis fra dyrene
og nedpaa os; men terrænet var aapent og gjorde det meget
vanskelig for os at komme dem paa hold. Jeg lot Uglen
og Talurnakto gaa ut til hver sin side, mens jeg selv prøvet
at nærme mig bent frem. Da Uglen var den bedste skytte
av os, blev det bestemt, at han skulde aapne ilden. Jeg
krøp fremover som en slange paa min buk og naadde til
nogen græsdotter, der saavidt avgav skjul. Jeg skjøttet ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
