Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den magnetiske nordpols beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MAGNETISKE NORDPOLS BEBOERE 21 1
Fatter det over hele veken, og det herligste blus oplyser
den store, prægtige hytte. Jeg spør mig selv om, hvad i
alverden hun vil med dette prægtige blus, inden hun
endnu er Færdig med at gjøre istand sin hytte, og holder
næsten paa at bebreide hende denne ødselhed med den
kostbare tran, •— men lar det være, idet jeg kommer til at
huske paa, at en eskimo aldrig Foretar sig noget uten at ha
en mening med det. Det viser sig ogsaa snart her, at min
klokskap kommer tilkort. Der utbreder sig eFterhaanden
en trykkende varme av det vældige blus; og nu Forstaar
jeg, at netop dette har været hensigten For at Faa den
nybyggede hytte til at Falde godt sammen i Fugerne. Man ser,
hvorledes sneblokkene ved denne varme siger mer og mer
sammen, indtil de kan siges at være en eneste
sammenhængende snemur.
Nalungia har imidlertid benyttet tiden godt og Faat
sengebriksen Fuldt iorden. Underst mot sneen ligger det
vandtætte kajakskind, som sprættes av kajakken om høsten,
og holder al Fugtighed Fra sneen borte Fra renskindene.
Disse er lagt pent tilrette, og sovebriksen er helt indbydende.
Nu snur hun sig igjen mot lampen, pudser veken, hvilket
maa gjøres ret som det er, Fylder kokekarret med sne og
hænger det i de to snorer paa to ben, der er stukket i
væggen, over ilden. Familien kan nok trænge litt at
drikke efter denne sjau. Tørreristen, der er gjort av renben,
overstrukket med et net av senetraad, anbringes nu over
kokekarret, ikke For nær ilden. Skind taaler ikke For sterk
varme. Tilslut sættes „anauta"en, en liten rund, tyk
træstok med haandtak, som brukes til at banke sne av klærne
med, som et punktum finale fast i væggen. Nu er alt
iorden. Det synes ogsaa at være paa tide; thi i dette
øieblik roper Atikleura utenfra og spør, om han kan komme
ind. Nalungia kaster et sidste prøvende blik rundt
væggene og ber ham nok vente endnu litt. Jeg kan høre ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
