Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den magnetiske nordpols beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
NORD VESTPÅ SS/5 GEN
han nu et litet snit i buken paa sælen og trækker lever og
nyrer ut, og med disse delikatesser samt en liten bete spæk
forlyster saa de tilstedeværende sig. Paa en dag som denne,
naar temperaturen er saa lav, hindres blodet i at løpe ut
bare ved at fylde saaret med en blanding av sne og is,
som øieblikkelig fryser og danner forbinding god nok. Om
vaaren naar temperaturen er høiere, heftes saaret sammen
med de smaa renhornspinder (topota). Naar maaltidet er
endt, spændes de forhaanden værende hunder for i stroppen,
og det bærer hjemover med byttet.
Paa hjemfarten faar man øie paa en isbjørn oppe i en
skrugar; vinden bærer fra, saa hundene ikke faar tæften av
den, før de ser karen. Saa slippes de løs alle fem og sætter
i rasende fart ind paa bjørnen. Og der blir slagsmaal av
rang! Bamsen er snart paa to og snart paa fire, basker og
slaar og glæfser; men bikkjerne er ham for forte i vendingen,
han naar dem sjelden. Imidlertid gjør de sin pligt og holder
dyret oppe med snak, indtil de fem eskimoer naar frem
med fældede sælspyd. Og nu antar kampen en alvorligere
karakter. Det kræver mands mot at gaa bæstet tæt ind
paa livet, og naar man ser alle de ar og skrammer,
eskimoerne gaar omkring med, forstaar man jo nok, at
bjørnejagten ikke altid løper av uten blessurer. Umiktuallu gir
endelig bamsen banesaar, og der ligger den. Kjøttet deles
mellem alle jægerne, men Umiktuallu beholder skindet
for sig.
Ved hjemkomsten overgives byttet til husfruerne. Sælen
er ikke større, end at den hales ind i hytten og flaaes der
Nujakke er en dygtig kone, og snart er sælen baade flaadd
og parteret. Kjøt og spæk deles likelig mellem alle. Intet
kastes bort. Skind og tarmer tilfalder den, der har dræpt
dyret. Tarmerne, som er disse folks fineste delikatesse,
tømmes og lægges i gryten for at varmes op. Nogen
kokning er der ikke tale om. Dette er en hyggelig stund i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
