- Project Runeberg -  Nordvestpassagen. Beretning om Gjøa-ekspeditionen 1903-1907 /
467

(1907) [MARC] Author: Roald Amundsen, Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mod Kong Haakon VII’s Land. Af Premierløitnant Godfred Hansen. Expeditionens Næstkommanderende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MOD KONG HAAKON VII’S LAND

467

Det var et flot Læs at køre med to nyskudte Ren,
dejlig Mad for os og dejlig Mad for vore Hunde. Vi
havde ikke ret langt til Depot-Kap, saa vi foretrak at læsse
Renerne hele paa Slæden og køre med dem. Havde vi først
aabnet dem, havde vi risikeret at faa for meget Blod
udover Slæderne, og vi var altfor spændte paa, om Depotet
var der, til at slaa Lejr paa Stedet, selv om vi nu saa at
sige havde tjent nogle Rejsedage ved denne
Proviantforøgelse.

Saa kørte vi da videre tværs over Lægvands-Creecken,
en Bugt, der ligger tæt sønden for Depot-Kap. Navnet
„Lægvands-Creecken" havde den faaet, fordi der var saa lavt
i Indløbet, at vi paa Sommerturen ikke en Gang havde
kunnet faa vor Baad ind i den.

Pludselig faar mine Hunde Vejr af et eller andet. Først
Silla. Hun ståk Hovedet i Vejret og vejrede; men saa lagde
hun sig rolig i Selen igen, saa at jeg tænkte, at jeg havde
taget fejl. Men snart blev hun urolig igjen. Mylius og Gjøa
begyndte ligeledes at løfte paa Hovederne. Det var nok
bedst at stoppe for at se, om deres Næser var bedre end
mine Øjne. Jeg syntes dog, jeg kunde se alting saa tydeligt
lige hen til Kap Crozier Aasryggen, der tegnede sig med en
hvid, skarp Linie mod Himlen, nogle faa Mil borte.
Væbnet med Kikkerten saa jeg, at Hundene havde Ret. Længst
borte, oppe paa Aaskammen, gik to Rensdyr nok saa
fredeligt. En svag Bris bar lige fra dem ned over os. Ristvedt
naaede mig. Nogle af hans Hunde havde ogsaa mærket
Uraad. Det var ikke svært at komme i Gang igen, da vi
holdt Kurs mod Renerne. Det gik i skarpt Trav hen over
Sneen. Paa passende Afstand stoppede vi op igen. Saa gik
Ristvedt.

Han maatte snart lægge sig paa Maven. Saadan at gaa
lige op ad en Bakkeskrænt mod Dyrene, der havde ham i
Fugleperspektiv, det gik ikke an. Men Rensdyrene, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 10:38:58 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/arnvpass/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free