Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
ædere graaspraglede, fjeldrypen hvid om vinteren,
morypen farvet med lyngens brunt, maa vi tro, at
disse farver er tjenlige for disse fugle og insekter,
nemlig til at beskytte dem mod farer. Skogfugle-vildt
vilde, om det ikke til en eller anden tid af sit liv
var udsat for ødelæggelse, tiltage endeløst i tal;
som bekjendt falder en stor ma^ngde som bytte for
rovfuglene; og høgene opdager byttet med sine
skarpe øine — saa paatageligt er dette, at man
paa sine steder af fastlandet advarer mod at holde
hvide duer, fordi de er mest udsat for at ud
ryddes. Altsaa kunde det naturlige udvalg gjøre
virksom tjeneste ved at give hver art fuglevildt sin
rigtige farve og, naar denne engang var erhvervet,
holde den ren og fast. Heller ikke maa vi
tro, at leilighedsvis udrydden af et dyr af særegen
farve har lidet at betyde; lad os huske paa, hvor
vigtigt det er i en besætning hvide faar at tyne
ethvert lam med det svageste anstrøg al sort. Vi
har set, hvordan farven paa svinene i Virginien,
som spiser farve-rod", afgjør, om de skal leve
eller dø. Hos planter anses frugtens dun og kjødets
farve af botanikere for kjendemærker af ganske
underordnet værd ; og dog hører vi af en udmærket
liavedyrker, Downing, at i de Forenede stater glat
skindede frugter lider langt mindre af en art snude
bille (Curcitlio) end de dunede, at røde plommer
lider langt mer af en vis sygdom end gule, hvorimod
en anden sygdom langt heller angriber gule ferskener
end anderledes-farvede. Hvis disse smaa forskjellig
heder gjør en stor forskjel ved dyrkningen af de
mange af-arter, hvor man har alle kunstens hjælpe
midler ved siden, saa vilde de sikkert i vild tilstand,
iivor trærne maatte kjæmpe med andre trær og
med en skare fiender, virksomt bidrage til at af
gjøre, hvilken af-art, den glatte eller dunede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
