Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335
tiden lettes derved, at samme art har forskjellig©
instinkter til forskjellige tider af livet, eller til
forskjellige aarstider, eller naar de stilles under for
skjellige forhold o. s. v., i hvilket tilfælde enten det ene
eller det andet instinkt kan bevares ved naturligt
udvalg. Og saadanne eksempler paa iorskjelligartede
instinkter hos samme art kan paavises at optræde.
i naturen.
Videre gjælder det om instinkter som om
legemsdannelser, og overensstemmende med min
lære, at instinktet er godt for arten selv, men aldrig,
saa vidt vi kan dømme om det, er biet dannet
udelukkende med andres vel for øie. Et af de
bedste eksempler, jeg kjender, paa at et dyr til—
syneladende udfører en handling blot til bedste for
et andet, er det, at bladrusene frivillig afgiver sin
søde, udsondrede vædske til myrer, saaledes som
Huber først iagttog. At de gjør det frivillig, viser
følgende kjendsgjerninger. Paa en høimol-syre, hvor
der var omkring et dusin bladlus, tog jeg alle
myrerne væk, og passede i flere timer paa, at ingen
kom der. Jeg var da overbevist om, at blad
lusene havde trang til at udsvede. Jeg bevogtede
dem i nogen tid gjennem en luppe, men ingen
udsondrede noget; derpaa kitlede og strøg jeg dem
med et håar, saa godt jeg kunde, paa samme
maade som myrerne gjør med sine følehorn; men
ingen udsondrede. Derpaa lod jeg en myre faa
komme der; og at dømme efter dens ivrige maade
at farte omkring paa, blev den straks var, hvilken
rig hjord den var stødt paa; saa begyndte den at
spille med sine følehorn paa bagkroppen først af
den ene bladlus saa paa den anden ; og saa snart
en af dem følte følehornene, løftede den øieblikkelig
sin bagkrop op og udsondrede en klar draabe sød
vædske, som myren ivrig slugte. Selv de ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
