Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399
Blyth’s over deres forskjellige levesæt, stemme,
legemsbeskaffenhed o. s. v., betragtes som gode,
særskilte arter. De samme bemærkninger gjælder
de to hovedracer af svin. Vi maa derfor enten
opgive troen paa, at arterne ved krydsning bestandig
©r ufrugtbare, eller vi maa for dyrenes vedkommende
betragte denne ufrugtbarhed, ikke som en uudslettelig
egenskab men som et træk, der kan fjernes ved røgt.
Alt i alt kan vi da af de sikre kjendsgjerninger,
vi har om planters og dyrs krydsning, slutte, at en
vis grad af ufrugtbarhed er en yderst almindelig
foreteelse baade ved første krydsninger og hos
bastarder ; men at dette, efter alt vi for tiden ved,
ikke kan betragtes som en almengyldig naturlov.
Love, der raader for de første krydsningers og
bastardernes større eller mindre ufrugtbarhed.
Vi vil nu lidt mere i det enkelte betragte de
love, der raader for de første krydsningers og
bastardernes større eller mindre ufrugtbarhed. Vort
hovedformaal er at undersøge, om vi i disse love
kan finde nogen antydning, eller ikke, om at arterne
har faat denne egenskab som et særligt anlæg, for
at de ikke skulde krydses og røres sammen i fuld
stændig forvirring. De følgende slutninger er for
nemmelig uddraget af Grårtners beundringsværdige
værk om planters bastard-dannelse. Jeg har gjort
mig megen umage med at afgjøre, hvorvidt de
gjælder om dyr; og i betragtning af, hvor saare
tynd vor kundskab er om bastarder blandt dyr, er
jeg overrasket ved at finde, hvor almindeligt det
er, at samme regler kan anvendes paa begge natur
riger.
Vi har allerede før bemærket, at der med
hensyn til frugtbarhedsgraden, saavel ved første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
