- Project Runeberg -  Arternes oprindelse gjennem naturligt udvalg / 2 /
15

(1889-1890) [MARC] Author: Charles Darwin Translator: Ingebret Suleng
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

401
er to forskjellige klasser kjendsgjerninger, som
rigtignok ofte er rørt sammen, men aldeles ikke
bestandig gaar i følge. Der er mange tilfælder,
saaledes i slægten Verbascum (kongslys), hvor to
arter kan parres usædvanlig let og frembringe et
talrigt bastard-afkom, men nvor dog disse bastarder
er mærkværdig ufrugtbare. Og paa den anden side
er der arter, som blot meget sjelden og med den
yderste vanskelighed kan krydses, men hvor bastar
derne, naar de engang vil komme, er meget frugt
bare. Disse to modsatte tilfælder kan endog fore
komme inden samme slægt, f. eks. nellikslægten.
Baade ved første krydsninger og hos bastarder
angribes frugtbarheden langt stærkere af uheldige
livs-vilkaar end hos rene arter. Men frugtbarheden
ved første krydsning er desuden i sig selv forander
lig; ti den er ikke bestandig lige stor, naar de
samme to arter krydses under samme omstændigheder ;
den afhænger delvis af de individers beskaffenhed,
man tilfældigvis har udvalgt til forsøget. Ligedan
er det med bastarder; ti man fmder ofte frugtbar
heden høist forskjellig i individer, opelsket af frø
fra samme frøhus og stillet under samme vilkaar.
Med udtrykket systematisk slægtskab forstaar
man den almindelige lighed mellem arter i bygning
og legemsbeskaffenhed. Nu er frugtbarheden ved
første krydsning og hos de avlede bastarder i høi
grad betinget af deres systematiske slægtskab.
Dette kan tydelig ses deraf, at man aldrig har
kunnet faa frem bastarder af to arter, der af syste
matikerne regnes til hver sin særskilte familie; og
at paa den anden side nær beslægtede arter parrer
sig med lethed. Men der er aldeles ikke nogen
streng samsvaren mellem to arters systematiske
slægtskab og den lethed, hvormed de krydses. Jeg
kunde anføre en mængde eksempler paa, at særdeles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:08:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arternes/2/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free