Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 1. kap. Kommissionshandelens ældste former.
enten bliver stedfortræderen selv deltager i forretningens kapital, berettiget
til gevinst og ansvarlig for tab, og et handelsselskab er dannet, eller
han paatager sig blot udførelsen af en handel eller en række af handler
for en andens regning og risiko mod et vederlag i en eller anden form
— og en kommissionshandel opstaar.
Men der er grund til straks her et øjeblik at standse ved spørgs-
maalet: hvad udkræves der, for at man overhovedet kan sige, at der
foreligger en kommissionshandel? Det vilde være meget let, hvis man
kunde nøjes med som svar paa dette spørgsmaal at henvise til en række
almindeligt antagne retsregler, der samlede gav et fuldstændigt og uom-
skifteligt billede af kommissionshandelens væsen, eller til en af rets-
videnskaben almindeligt antagen, bestemt formuleret definition, der an-
gav alle de og netop de for kommissionshandelen særegne kendemærker.
Men de om kommissionshandelen gældende retsregler er trods al ind-
byrdes overensstemmelse ikke overalt de samme, og ikke alle landes
retsvidenskab har formuleret bestemte ensartede definitioner af kom-
missionshandelen og fæstnet dem i lovgivningen. Og saavel retsregler
som definitioner formuleres for samtiden, præges af øjeblikkets krav;
omend man kan paavise, hvorledes mangen retsregel, meget i en defini-
tions udformning kun lader komme til bevidst udtryk, hvad der længe
har været skjult tilstede, gør dog det, at de er formede med en øje-
blikkelig anvendelighed for øje, dem uanvendelige som rettesnor for den
historiske betragter. Det synes ikke lovgiverens, ikke dommerens,
næppe retsvidenskabens formaal at lade det man kunde sige evige i
kommissionshandelens væsen komme til sin fulde ret, det maa være
historikerens sag.
2. Og historikeren vilde i meget høj grad lade sig lede paa afveje,
hvis han vilde mene det nødvendigt til løsningen af sin opgave at tage
sit udgangspunkt i et eller andet lands samlede sum af nugældende rets-
regler, saa at han først da turde konstatere et kommissionsforhold, hvor
han kunde paavise, at dette var udformet i fuldstændig overensstemmelse
med disse retsregler, saa at han blot gjorde historien den indrømmelse,
at disse retsregler ikke behøvede endnu at være bragte i bestemt form
af lovgivningen eller retsvidenskaben, men var skjult d. v. s. i praksis
virksomme. Bedre end ved mange ord vil dette illustreres ved et enkelt
eksempel. Dr, Mollwo, der har gjort sig fortjent ved udgivelsen af en
vigtig kilde til den ældste kommissionshandels historie, finder, at der
heri forekommer en gruppe af købmænd, der for andre købmænd ud-
fører handelsforretninger i en form, der paa alle væsentlige punkter er
ganske lig den, der kendetegner moderne kommissionsforretninger.
Alligevel vægrer han sig ved at betegne dem som kommissionærer og
det alene af den grund, at ejendomsretten over den vare, de indkøber
for deres kommittenter, umiddelbart ved erhvervelsen gaar over til disse,
medens den nu tilkommer kommissionæren indtil dennes tradition af
2 Handelsselskaber tjener til opnaselse af meget forskellige formaal; det vil være indlysende, at jeg
her kun har kunnet medinddrage dem, forsaavidt netop stedfortrædelsens motiv har været af afgørende
betydning ved deres dannelse, og forsaavidt de staar i meget nøje forbindelse med former af kommissions-
handelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
