- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
6

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5) I. kap. Kommissionshandelens ældste former.

gerninger, vil da paavisningen af den formelle kontrahering i eget navn
ikke være en nødvendig forudsætning for konstateringen af en kommis-
sionsforretning, som den maatte være det, hvis den tyske handelslovbogs
definition af kommissionæren lagdes til grund for den historiske betragt-
ning; det vil være tilstrækkeligt at paavise, at en købmand udfører
handelsforretninger for andre saaledes, at han selv ved dem berettiges
og forpligtes.

4. Med rette bemærker Schlossmann videre, at ,kommissionærens
væsen ikke saaledes lader sig udtømmende karakterisere ved en kort
formel... Kommissionshandel og kommissionær er produkter af en lang
økonomiskhistorisk udvikling, hvorunder mangfoldige, hverandre krydsende
interesser af retsordningen har fordret og erholdt tilfredsstillelse i fælles-
skab".’ Det er disse studiers formaal at søge at fremdrage hovedtrækkene
af denne udviklings forløb; det er derunder opgaven at vise, hvorledes
og hvorfor kommissionshandelen indenfor bestemte omraader og indenfor
bestemte tidsrum i det enkelte har særpræget sig, og i hvilket forhold
de fæstnede retsregler staar til den historiske udvikling. Her maa det
til nøjere afgrænsning af emnet være nok at fremdrage det grundforhold,
hvorover kommissionshandelen som særlig handelsform er bygget, og
som ingensinde helt tilsløres. Det er ovenfor angivet, men kan her lidt
nøjere afgrænses: kommissionshandelens oprindelige og simpleste motiv
er stedfortrædelsens ønskelighed eller nødvendighed; den af kommittenten
til salg overgivne eller for kommittenten indkøbte vare tilhører denne;
ved kommissionsforretningens udførelse forpligtes og berettiges kommis-
stonæren; for udførelsen modtager kommissionæren af kommittenten et
vederlag. Angivelsen skal ikke have en fastere form, fordi det vel maa
fastholdes, at den netop kun er en angivelse af grundforholdet, ikke en
absolut definition; den kan ikke have det, fordi dette grundforhold ikke
altid fremtræder i sin fulde renhed. Det maa indrømmes, at hvor det
ikke helt er tilstede, er dette et vidnesbyrd om, at kommissionshandelen
har en tendens til at glide over i andre handelsformer. Hvad der hindrer
dette, er kommissionærens selvstændighed; det afgørende er, at denne
bevares, at stedfortræderen vedbliver at udøve sin handelsvirksomhed
»ikke som en handelsmedhjælper, fast ansat i en købmandsforretning,
heller ikke som en handelsagent, hvem een eller nogle faa købmænd har
betroet udførelsen af visse forretninger saaledes, at dette er almindeligt
bekendt, i det hele taget ikke som et mere eller mindre fast indføjet,
tjenende led af en fremmed forretningsvirksomheds organisme" ”, men
som en selvstændig købmand. Derfor maa man til kommissionshandelens
grundbetingelser ogsaa regne netop denne kommissionærens selvstændig-
hed, der ytrer sig ikke blot i den grad af frihed, hvormed han udfører
forretninger for andre, men ogsaa deri, at han hyppigt driver sin kom-
missionsforretning med egen kapital, og mest af alt i, at han ved siden
af sin kommissionsforretning driver forretning for egen regning, saa at
kommissionernes udførelse blot glider ind som en del af hans hele, selv-

I Schlossmann Il, 316—17.
2 Schlossmann 317.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free