Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Middelhavshandelen. Commenda. 9
er som regel indskrænket til een mere eller mindre bestemt handelsrejse; ved hjem-
komsten og selskabets opløsning faar hver deltager halvdelen af gevinsten, medens
de hæfter pro rata for tab. Den anden hovedform, det egentlige commenda, er en
kontrakt, hvorved commendator overgiver commendataren varer eller penge, for at
han dermed for commendators regning og risiko skal gøre forretninger paa andre
pladser, hans løn derfor er sædvanligt "/« af gevinsten (quarta proficui). Der til-
lægges saaledes her hans arbejde ganske samme værdi som i societetet’. Bestemt
udsondrede fremtræder begge former lige tidligt i kilderne, og der kan derfor herske
tvivl om, hvilken der maa opfattes som den oprindeligste?; sikkert er det, at societas
maris i det 12. aarh. er den herskende form, medens derefter det egentlige com-
menda vinder stedse større udbredelse og i midten af det 13. næsten helt har for-
trængt societetet fra den store Middelhavshandel; det var nu bleven den form, hvor-
igennem stedfortrædelsen her saa godt som udelukkende realiseredes. Det kan
ogsaa iagttages, at commendatarens stilling nu var bleven en langt friere end
tidligere; stod han oprindeligt i et udpræget afhængighedsforhold til een bestemt
commendator, saa at han f. e. behøvede dennes tilladelse til medtagelse af varer
udover dem, der af denne var ham betroede, var det nu almindeligt, at han saavel
modtog commendaer fra flere commendatorer, som ogsaa at han i udstrakt omfang
handlede for egen regning, ligesom den egentlige forretningsledelse mere bestemt
var gledet over til ham”, Ikke ganske med urette har man derfor betegnet com-
mendataren som den middelalderlige sydeuropæiske kommissionær. I et væsent-
ligt punkt var dog hans stilling forskellig fra kommissionærens; medens denne faar
en bestemt løn for sit arbejde, uanset om forretningen bringer kommittenten tab
eller gevinst, var commendatarens eventuelle løn stadig quarta proficui. Ved denne
commendatarens delagtighed i gevinsten holdtes commendaforholdet indenfor socie-
tetets form, og som socius opfattedes han da ogsaa af samtiden",
Men det vil af denne dobbeltsidighed let forstaas, at commendaet i den følgende
tid har kunnet udvikle sig i to retninger; dels har det — særlig gennem societetets
overførelse til landhandelen og dets udstrækning til at gælde en vis aarrække —
dannet udgangspunktet for kommanditselskabet, hvor socii stantes hæfter blot med
deres kapitalindskud i den af den oprindelige tractator selvstændigt ledede forretning;
dels er det gledet over til at antage egentlig kommissionshandels form, idet commen-
datarens quarta proficui er bleven ombyttet med et af forretningens økonomiske re-
sultat uafhængigt bestemt vederlag”. Ogsaa denne form forekommer tidligt i Genua,
hvor der i notarprotokollerne findes indførsler derom fra 1153, 1224 og senere; da
der i en del af indførslerne i det hele taget er udeladt en bestemt angivelse af, hvor-
ledes commendatarens arbejde skal lønnes, kan man nok være i tvivl om, hvorvidt
disse gælder commenda eller muligvis kommission”, Endnu i det 12.—13 aarh.
synes denne kun spredt at forekomme”; men det tør antages, at den i løbet af
det 14. aarh. har vundet stor udbredelse i praksis, og at vederlaget bestemtere har
antaget skikkelse af provision. Sikkert er det, at i den første halvdel af det 15.
aarh. finder man i den italienske handels praksis fastslaaet en provision af 1/0 for
1 Silberschmidt 91, 106, 110. Weber 15—25. Schaube 110—11.
2 Silberschmidt 31—32 anser ud fra almindelige formÆdninger om udviklingens forløb det
egentlige commenda for den ældste form, societetet for den afledede; ham følger Weber 22, idet han dog
114—15 tilbageviser S.’s formodning om, at commendaet har udviklet sig til societas under paavirkning af
societas inter patrem et filium et inter fratres facta. Silberschmidt 32—35. Schaube 111 dømmer alene
ud fra det foreliggende historiske materiale, særligt løjnefaldende er eksemplet 499: i 1248 er af 72 kon-
trakter, der alle gælder samme Marseilleskib, 68 commendakontrakter, 4 sølaan og 1 societas. Som over-
gangsform kan maaske anses de tilfælde, hvor den kapital i penge eller varer, commendator vil medgive,
overstiger commendatarens saa meget, at kun for en del deraf — nemlig for det dobbelte af commenda-
tarens kapital — et societet kan indgaas, medens resten maa medgives i commenda. Weber 23, anm. 15.
Schaube 155 (a. 1157).
3 Weber 21; eksempler fra praksis hos Schaube 155, 162 (a. 1156—57) — 207, 499, 501, 549
(a. 1248): commendatarer med commendaer fra 4, 5, 7, 13, 14 forskellige commandatorer.
4 Lepa Zts. f. Handr. 26, 452ff. Weber 20, 162 anm. 40.
5 Weber 106 ff., 160—63. Goldschmidt 264 ff.
$ Silberschmidt 72—73.
7? Schaube nævner, saavidt jeg kan se, kun eet eksempel herpaa 322 (a. 1158). Paa grund af den
meget nære forbindelse mellem Sydtyskland og Italien og den deraf følgende nøje overensstemmelse i
handelsformer maa herunder henføres Schulte Il, nr. 339 (a. 1320).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
