Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den frisiske mellemhandel. 11
nødenheder, der kun kunde tilfredsstilles ved handel; silketøjer, pelsværk,
guldsmedearbejder og som bekendt først og fremmest krydderier, særlig
peber, maatte derfor stadig, omend i smaa kvantiteter, bringes til Vest-
europa fra Byzans og Orienten, formodentlig af Syrer og Jøder, der vel
allerede i Romertiden var denne handels formidlere’, Det andet mo-
ment var den kristne kirke; dens kultus, der var opstaaet i Orienten,
krævede præste- og helgendragter, som kun Byzantineren og Araberen
kunde tilvirke dem, dertil vin, røgelse, voks og kostbarheder”, Men
den første betingelse for, at handelen atter kunde faa et betydeligere
omfang, var dog, at den kunde drage nogle af det daglige livs alminde-
lige fornødenheder ind under sig; det blev muligt, saasnart enkelte sider
af husholdningsbedriftens produktionsvirksomhed udløste sig og konstitu-
eredes som særlige erhverv. I et for handelen betydningsfuldt omfang
fandt en saadan udløsning først sted for uldvæveriets vedkommende?,
Paa forhaand havde fremstillingen af uldstoffer efter sin art tilbøjlighed til
at sondre sig ud fra husholdningsbedriften; medens bearbejdelsen af
hamp og hør og hele fremstillingen af linnedet lige til det færdige stof
var et passende kvindearbejde, synes den besværlige fodvalkning af
uldtøjerne at have maattet kræve mænds arbejde; og jo mere valke-
møllen kom i brug, og uldtøjernes farvning fik den største betydning,
des mere maatte uldtøjstilvirkningen antage en industriel og koncentreret
karakter, d. v. s. blive et byerhverv, saa at kun selve uldproduktionen
og højst fremstillingen af uldgarn og grove ufarvede uldtøjer (vadmel)
blev husholdningsbedriften forbeholdt", Denne naturlige tendens for-
stærkedes i den tidlige middelalder ved de romerske traditioner. Alle-
rede i Romertiden var de belgiske Nervier og Atrabater berømte for
deres uldvævning, og deres dygtighed havde foranlediget oprettelsen af
kejserlige fabrikker5; det samme gjaldt England, hvor Romerne i York-
shire og Winchester havde oprettet tekstilfabrikker, særlig af hensyn til
de romerske soldaters beklædningé. Ingen af disse steder gik den der-
ved erhvervede højere teknik ganske tabt under folkevandringens storme;
bedst bevaredes den i Nordfrankrig. Herfra bredte uldstoftilvirkningen
sig mod nord til Flandern, ogsaa til Frisland, hvor den dog foreløbig
næppe naaede ud over en højere udvikling indenfor husholdningsdriften.
8. Derimod har Friserne deres store betydning ved først at have
skaffet den nordfranske tekstilindustri afsætning i Rhinegnene og ved
saaledes her at have fremkaldt et nyt handelsliv”. Hvad der drog dem
ned ad Rhinen, var Elsasservinen, den ønskede de i bytte for de nord-
franske og engelske tøjer. Friserne havde erhvervet eller bevaret netop
tilstrækkelig sømandsdygtighed til at være bærerne af en saadan mellem-
handel: de holdt sig til Zuydersøen og vandet mellem fastlandet og den
frisiske og nordtyske kyst; de sejlede op ad de talrige vandforbindelser
1 Schulte I, 77—78.
2 Schulte I, 70, 74.
3 Bortset fra de virksomheder, der var stærkt stedsbundne og derfor til en vis grad paa forhaand
eller stedse udløste, som f. e. udvinding af salt og metaller og tildels ogsaa smedehaandværket, cf. ndnfr. 13.
4 Schulte i 113—14, 117—18. Keutgen Hans. Gbl. X, 1901, 87.
5 Schulte I, 71.
$ Schanz I, 435.
7 Til det følgende Klumker: Der friesische Tuchhandel zur Zeit Karls des Grossen und sein Ver-
håltnis zur Weberei jener Zeit. Leipz. Inau.-diss. 1899, 49 fr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
