Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hanseatiske societeter. 19
udbredelse faar interesse; dernæst af de forskellige bestemmelser for de hanseatiske
kontorpladser; endelig maa til denne gruppe ogsaa regnes Hanserecessernes al-
mindelige bestemmelser om handelsforhold. Men hertil kommer nu to nye grupper.
Den ene er byernes gældsbøger”. Eftersom handelens udvikling krævede alminde-
ligere tilstaaelse af kredit, indførte — i slutningen af det 13. aarh. — de fleste
nordtyske byer bøger, hvori al kontraheret gæld kunde protokolleres; det var ingen
tvungen sag, men indførslen ydede den sikkerhed, at saadan officielt anerkendt
gæld ikke kunde fragaas for retten. I disse bøger kunde blandt anden gæld ogsaa
indgaaede societeter indføres; i den lybske gældsbog, den saakaldte Nieder-Stadtbuch,
er for tidsrummet 1311—1360 disse indførsler udsondrede under en særlig rubrik
»Societates"; og særlig herfra var det, Pauli hentede sit materiale, da han som den
første i ,,Libeckische Zustånde" søgte at trænge dybere ind i de hanseatiske handels-
formers udvikling. Senere har Rehme offentliggjort hovedmassen af indførslerne i
denne rubrik”, Men den vigtigste kildegruppe har dog de i de sidste aar udgivne
handelsbøger vist sig at være; først ved deres hjælp har det været muligt bestemtere
at angive indholdet af de handelsformer, om hvilke byretterne saa godt som kun
havde haft navnet at meddele, og af hvilke gældsbøgerne kun gav et usikkert om-
rids. Desværre er kun faa af disse private købmænds regnskabsbøger bevarede
og kun ganske faa af de ældste udgivne”, Til dem slutter sig rester af handels-
korrespondancer, der hist og her er bevarede".
15. Resultatet af den videnskabelige drøftelse, der har ledsaget
udgivelsen af dette nye materiale, kan sammenfattes deri, at man i det
nordeuropæiske handelsomraade har fundet stedfortrædelsen realiseret
dels som i det sydeuropæiske ved handelsselskaber, dels ved det
førnævnte ,sendeveforhold", en handelsform, om hvis rette opfattelse der
har staaet og vel endnu staar strid. Da sendeveforholdet imidlertid i
den ældste tid aldrig forekommer som eneste forbindelse mellem to
købmænd, men stedse ved siden af et eller flere societetsforhold, vil det
være nødvendigt kort at angive hver af disse formers indhold.
Den regelmæssige og hyppigst forekommende form for handels-
selskabet? er den, at to købmænd ved lige store indskud sammenskyder
en kapital, hvormed den ene af dem (societetets tractator?) paa begges
! Gældsbogen i Hamburg nævnes i byretten af 1270, VII, 3: so wat schult vor deme gantzen rade
bekant wert, vnde an der stad schultbock gescreuen wert, dar ne geit nen tuch enbouen. (Lappenberg:
Hamburgische Rechtsalterthimer. Hamb. 1845 I, 39). I Libeck førtes i det mindste allerede 1277 en
særlig gældsbog (liber debitorum, des stades scultboc, senere: der stat nedderste bok), af denne er det
ældste bevarede bind formentlig paabegyndt 1305 (cf. Rehme: Das Libecker Ober-Stadtbuch. Hannover
1895, 4—5, 11) og den fortsættes derefter næsten uden afbrydelse lige til nutiden. Udvalgte indførsler er
offentliggjorte af Pauli, Rehme (se følg. anm.) og Bruns, desuden i LUB, særlig bd. V ff. Af andre
byers gældsbøger er udgivne: Das ålteste Rigische Schuldbuch (1286—1362) ed. Hildebrand. St. Peters-
burg 1872. Kieler Stadtbuch (1254—89) ed. Hasse 1875. Lineburgs ålteste Stadtbuch und Verfestungs-
register (heri gældsbog 1290–1382) ed. Reinecke 1903."
Rehme Zts. f. Handr. 42, 367—410. Ved Rehme nr. 1—72 henvises til de 396—410 aftrykte
indførsler i Niederstadtbuch.
3 Af nordtyske handelsbøger fra d. 14. og 15. aarh. er foruden Wittenborgs udgivne: Johan
Tølners Handlungsbuch (a. 1345—1350) ed. Koppmann. Geschichtsquellen der Stadt Rostock I, Rost.
1885. Das Handlungsbuch Vickos v. Geldersen (a. 1367—1392) ed. Nirrnheim. Hamb. u. Leipz.
1895. Dertil kan nævnes: Aus dem Geheimbuche des Libecker Kråmers Hinrich Dunkelgud ed.
Mantels: Beitråge zur Libisch-Hansischen Geschichte Jena 1881, 341—69. Nævnte, men uudgivne er:
Bernt Paals (a. 1497—1503) og Gotteke v. Tellechtens (1481—1506) i Reval. Zts. des Ver. f. lib.
Gesch. 5, 210. Om sydtyske, franske og italienske handelsbøger se H. Sieveking: Aus vene-
tianischen Handlungsbichern. JGVV (1901) 25, 1489 fø og Strieder: Die Inventur der Firma Fugger aus
dem Jahre 1527. Zts. f. d. ges. Staatswissenschaft. Ergh. 17 (1905), særl. indl. 10, anm. 1.
4 Stieda: Hansisch-Venetianische Handeisbeziehungen im 15. Jahrh. Rostock 1894 og ndnfr. 34 fø.
5 Rehme Zts. f. Handr. 42, 369. Mollwo indl. 51. Koppmann Hans. Gbl. X, 1900, 197-—98
(A og B), 202. I det følgende betegnes Hermann Wittenborgs regnskabsbog som Mollwo I, Johans som
Mollwo Il, og de dertil føjede tal henvise da til vedkommende indførsels paragrafnummer.
€ ,Societetets tractator" skal her kun forstaas som betegnelse for den parthaver, der rejser ud for
at omsætte selskabets kapital paa et fremmed marked; der tør navnlig ikke heri indlægges en forestilling
om, at kun tractator har arbejdet, medens den hjemmeblivende parthaver kun yder sit kapitalindskud.
Alene hvor selskabets formaal kun var den ene omsætning paa et fremmed marked, præsterede tractator
alene arbejdet; saa snart hensigten var, at der skulde finde en længere række af omsætninger sted, skifte-
2?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
