Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vera societas. 21
Men dernæst finder man tilfælde, hvor selskabskapitalen ganske vist
dannes ved, at to deltagere gør ligestore indskud, men hvor den ene
deltager laaner sit indskud af den anden. Heri har Mollwo villet se en
fra vera societas forskellig form for et societet, idet efter hans mening
den ene deltager alene indskyder kapitalen, den anden sit arbejde,
medens de deler gevinst og bærer risiko i et fastslaaet eller aftalt for-
hold!, Koppmann vil dog ikke anerkende denne opfattelse; selskabets
karakter forandres ikke derved, at den ene deltager laaner sit indskud
af den anden; derved stiftes blot mellem de to deltagere et selskabet
uvedkommende gældsforhold. Han anfører, at der i den lybske gælds-
bog findes tre eksempler paa selskaber af denne art; i det ene af disse
siges, at selskabskapitalen skal forvaltes ,sub fortuna et eventu amborum",
det vil sige, at gevinst og tab skal fordeles lige; hvis tractator taber
hele selskabskapitalen, skal han ikke desmindre betale den anden del-
tager halvdelen deraf, nemlig det laante indskud; hvis der er gevinst,
skal socius stans først have hele selskabskapitalen udbetalt, medens
gevinsten, som sagt, skal fordeles lige. Fordi saaledes gevinst og tab
regelmæssig bæres lige, ser Koppmann ikke heri nogen ny form?
16. Det mener han derimod at have fundet vidnesbyrd om i ni
andre tilfælde i den lybske gældsbog?, hvor den ene deltager overalt
siges at have indskudt den hele kapital”; her, mener han, kan man
med rette tale om, at den ene deltager indskyder kapitalen, den anden
kun sit arbejde. Sagen er, at medens det i de fleste af disse til-
fælde siges, at gevinsten skal deles lige, er det i eet bestemt, at det
eventuelle tab alene skal bæres af den kapitalindskydende part?, og
dette, mener Koppmann, har været reglen i alle saadanne tilfælde.
Han finder dette bekræftet ved, at selskabet i det eneste af de ni til-
fælde, hvor det udtrykkeligt siges, at det eventuelle tab skal bæres af
begge deltagere, betegnes som et vera societas’; den dertil føjede sæt-
ning: sic ambo inter se concordabant tyder ogsaa paa en afvigelse fra
laanene meget store, langt overstigende selve selskabskapitalen; fra det 16. aarh.s beg. finder man da ogsaa
eksempler paa, at den laangivende parthaver betinger sig renter, saaledes lader Heyne Bremer 1511 vel
100 mk. staa som rentefrit laan i to aar, men forlanger af 1500 mk. 69%) p. a. Bruns 196, nr. 58.
1 Mollwo indl. 52 ff. Mollwos udgangspunkt er to selskaber i de wittenborgske regnskabsbøger
I, 6 og Il, 236, særlig det sidste; men han sammenstiller dem, som Koppmann formelt med rette frem-
hæver, ikke med de tre af denne her nævnte tilfælde fra den lybske Niederstadtbuch, men med de ni
andre, som Koppmann opstiller som en særlig gruppe. Om 1, 3 se Koppmann I. c. 200—1, om Il, 236
videre ndnfr. 23.
2? Koppmann |. c. 199 —200 (D). Rehme nr. 8, 28, 37. I nr. 28 hedder det: Nicolaus de
Verda habet 10 marcas denariorum sibi a Constantino filio Hinrici mutuo traditas, ad quas ipse Constan-
tinus sibi tradidit alias 10 marcas denariorum, cum quibus negociabitur in societate, et lucrum equaliter
divident. Si vero Nicholaus fortuna adversante totam hanc pecuniam perdiderit, nichilominus ipse debet
Constantino persolvere 10 marcas denariorum. Si vero lucratus fuerit, extune ipse Constantinus preantici-
pabit suas 20 marcas denariorum et lucrum, ut dictum est, equaliter divident inter eos.
3 Rehme nr. 10, 14, 18, 20, 22, 33, 36, 40, 64. Heraf er nr. 20 typisk; cf. ovfr. 20, anm. 2.
$ Rehme nr. 10: Notum sit, quod Arnoldus de Wildeshusen tradidit Godeconi de Werinchhusen
intra manus 54 marcas denariorum ad dimidiam acquisicionem et fortunam, ad quas ipse Godeco nichil
posuit — oftest som nr. 20: Godeco de Duderstadt tradidit Bernardo Benninch 16 marcas denariorum, cum
quibus negociabitur et lucrum divident equaliter inter eos.
5 Rehme nr. 36: Notum sit, quod Johannes Bard habet in bonis ad valorem 32 marcarum denario-
rum sibi per dominam Gretam relictam Morkerken traditarum, cum quibus super eventu dicte domine
negocisbitur, et mediam partem lucri sibi assignabit.
$ Rehme nr. 64: Notum sit, gquod..... Arnoldus Lowe inante posuit in vera societate 800 aureos
Lubicenses contra quos Rodolfus Wittenborch nichil posuit, sed recepit eosdem 800 sureos a dicto Ar-
noldo, cum gquibus debet negociari et mercimonia ad utilitatem ipsorum amborum exercere .... et quid-
quid inde Deus lucro dederit, hoc ipsis ambobus pertinebit pari sorte, dampnum autem, si quod advenerit,
quod Deus avertat, ambo hoc equanimiter sustinebunt, sic enim ambo presentes ad librum inter se bene-
vola concordabant voluntate. Koppmann Il. c. 201—2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
