- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
64

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Den europæiske Kommissionshandels ældste Former

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64 I. kap. Kommissionshandelens ældste former.

fuldstændig omdannelse af kompagniorganisationen, som saa bryder igen-
nem i de Elisabethske kompagnier.

36. Sagen er, at i dette tilsyneladende saa stilfærdige 15. aarh. var
der begyndt en bevægelse, som i det 16. ganske skulde omskabe den
engelske handel og alle dens former; fra nu af følger den engelske
handel en udviklingsretning, der indtil en langt senere tid har været
udpræget forskellig fra — man kan med forbehold sige — alle andre
europæiske landes handel, der i alt fald staar i skarp modsætning til
den tyske handels videre udvikling. Dette modsætningsforhold i udvik-
lingen kommer ogsaa tydeligt frem indenfor det her behandlede specielle
omraade; selv om det i det praktiske handelsliv er blevet udvisket
under handelens mægtige udvikling siden midten af det 19. aarh., har
det dog afsat sine faste monumenter i de om kommissionshandelen fæst-
nede retsregler. Thi her staar endnu ret skarpt overfor hinanden to
typer af kommissionærer, den engelske og den tyske; udviklede paa
meget forskellig maade, bestemte ad meget forskellige veje er de blevet
de store forbilleder for næsten alle andre landes samlede retsregler
indenfor dette omraade. Derfor er det af størst interesse at søge at
forstaa, hvorfor netop indenfor disse to retskredse, den engelske og den
tyske, to saa forskellige typer har fæstnet sig, og i hvilket forhold
den i retsreglerne fæstnede type staar til den historiske udvikling; og
ud fra denne betragtning maa det da synes forsvarligt at forbigaa mange
momenter, der har deres rent historiske interesse, saaledes særligt ud-
viklingen i Nederlandene og Frankrig.

For at lade modsætningsforholdet i det historiske forløb stærkest
komme til sin ret, skal da i de følgende afsnit først den engelske kom-
missionshandels udvikling, derpaa den tyskes nøjere forfølges.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free