Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Il. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
raade at gøre tekniske fremskridt, der bragte den paa højde med, hvad
udlandets hidtil havde formaaet.
42. Saaledes nøjere betragtet indskrænker da Englands sejr sig til
alene at gælde fremstillingen af det ufærdige, ufarvede klæde, og det
er da ogsaa, som allerede nævnt, eksporten heraf, der i det 15. og 16.
aarh. er i stadig stigen. Spørger man derfor om sejrens indre aarsager,
vil det ses, at man ikke blandt dem kan nævne en overlegenhed i selve
tekniken; den er bleven vunden ikke ved varens forbedrede kvalitet,
men ved prisens reduktion. Formentlig var det engelske halvfabrikat
bedre end det tilsvarende udenlandske, men det afgørende maa sikkert
have været, at det i forhold til sin kvalitet var billigere!; det forklarer
ogsaa bedst den forholdsvis hurtige og absolute sejr. Aarsagerne til
prisreduktionen ligger nær. Den første er, at den nederlandske industri
var henvist til at arbejde med samme raastof som den engelske, og at
dette raastof var den engelske uld; det er da indlysende, at den engelske
væver maatte have selve sit raastof billigere end den nederlandske.
Dette naturlige fortrin fremhævedes ved en meget kraftig toldbeskyttelse;
paa Henrik 7.s og Henrik 8.s tid beløb eksporttolden af uld sig for stapel-
. købmændene til 33%, for ikke stapelkøbmænd til 70% af værdien,
medens eksporttolden af klæde for engelske og hanseatiske købmænd
kun var henimod 20 af værdien, for fremmede købmænd ikke helt
8%/0; et forhold, der vedvarede lige til 1557. Og hertil kommer saa
transport og lagringsomkostninger, stapelkøbmandens avance?, svind og
ødelæggelse af varen ved forsendelsen. I meget høj grad maatte derved
raastoffet fordyres for den nederlandske industri, i ganske kolossal
maalestok for den italienske, der ønskede at bringe sin højt udviklede
teknik i anvendelse ved at arbejde med verdens bedste raastof”, Dette
forhold gav den engelske tekstilindustri et mægtigt forspring, hvor maalet
var klædeprisens reduktion.
Ganske i samme retning virkede den anden aarsag: kapitalens for-
øgede indflydelse paa selve produktionen. Det er ikke her stedet at
forsøge en udredning af det meget vanskelige spørgsmaal om den op-
rindelige kapitaldannelse", blot indenfor England; jeg maa nøjes med
at nævne et par af de faktorer, der kan antages at have øvet en
betydeligere indflydelse til dannelse af kapital i den engelske købmands
haand. Vistnok havde England stedse haft en meget stor avance paa
det gennem aarhundreder fortsatte salg af uld til kontinentet; det maa
antages, at kontinentet for en stor del havde maattet dække sine uld-
indkøb ved betalinger i rede penge, og at det samme var tilfældet, jo
I! Daenell I, 73, anm. 2. Hirsch 250—852.
2 Schanz I, 441.
3 Schulte 1, 593. Allerede ved forsendelsen fra produktionsstedet til den engelske kyst stiger
ulden med 50% af indkøbsprisen. 100 pd. uld, der føres fra England til Firenze, stiger med 262—319 9/9
af indkøbsprisen, og heraf er kun en meget ringe del sælgerens avance; de 100 pd. købes i England for
10lje flor. gylden, sælges i Firenze for 38 å 44 fl., heraf er 13!/4 fl. transportudgifter, 12 fl. tab ved svind
og ødelæggelse af varen, kun 2 å 8 fl. avance. Sombart Il, 222.
4S Søombarts dristige theori om grundrentens afgørende betydning for den oprindelige kapitaldannelse
er i den nyeste tid fra flere sider blevet meget skarpt kritiseret, saaledes af v. Below: Die Entstehung
des modernen Kapitalismus. Histor. Zts. 91 (1903), 432 ff.; I. Strieder: Zur Genesis des modernen
Kapitalismus. Leipz. 1904; A. Nuglisch: Zur Frage der Entstehung des modernen Kapitalismus JNSt.
83 (1904), 238 -51; R. Håpke: Die Entstehung der groszen birgerlichen Vermågen im Mittelalter JGVV.
N. F. 29 (1905), 1051 —87 og flere andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
