Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Koncentrationen i London. 717
fremkalder en stærk koncentration. I den ældre tid, da klædeproduk-
tionen fandt sted i de engelske byer, hvor vævere, valkere 0. s. v. var
sammensluttede i lav, der oftest producerede blot for byen og dens op-
land, i nogle byer ogsaa for fremmede købere, der kom til byen eller
gjorde indkøb paa de store aarsmarkeder rundt om i landet, da import-
handelen, forsyningen af de forskellige byer og deres opland, endnu
spillede en betydelig rolle for de engelske købmænds handel, da frem-
mede købmænd ikke søgte til England alene for at købe tøjer, men
ogsaa for at købe andre raaprodukter og for at forsyne de engelske
markeder, kunde en række engelske byer blive sæde for en betydelig
handel med udlandet!. Men jo mere klædeproduktionen vandt frem, jo
mere den arbejdede blot med en udvidelse af produktionen for øje, jo
mere det var de engelske klædeeksportører, der som en naturlig følge
af deres overlegne stilling mere og mere tilrev sig importen til forsy-
ning, des mere søgte det engelske klæde fra de mindre markeder til
det større, der bød bedre afsætningsvilkaar, fordi dær opkøberne var
stadig tilstede i størst mængde, og fordi der dær opkøbtes fortrinsvis
for eksport til de fremmede markeder. Det er bekendt, at hjemmeindu-
striens gennembrud medfører produktionens udvandring fra byerne til
visse landdistrikter; dær var der billigere levevilkaar, lettere adgang til
vandkraft, og dær kunde man unddrage sig lavenes regulerende myn-
dighed. Og klædemagerne, de smaakapitalistiske arbejdsgivere, der
samlede og skulde afsætte disse landdistrikters produktion, var ikke
bundne til et lille lokalt bymarked; de søgte til det største, til London,
og derhen førte ogsaa klædehandlerne i andre byer den del af deres
produktion, de ikke kunde afsætte i byen selv.
London havde fra den ældste tid selv været sædet for en betydelig
klædeproduktion, indvandringen af nederlandske vævere i Edward 3.s
tid var mest kommet denne by tilgode; dertil søgte ogsaa i stort tal de
fremmede købmænd. Tidligt var den da et hovedmarked for engelsk
klæde; nu steg dens betydning stadig og stærkt. I 1397 erhvervedes
Blackwell hall og indrettedes til marked for alt klæde, der fra landdi-
strikterne og andre engelske byer tilførtes London; her og kun her
maatte det sælges til klædeeksportørerne; i fire hundrede aar var den
det store centralmarked for engelsk klæde”, Samtidig med at klæde-
handelen mere og mere blev grundlaget for al engelsk handel, koncen-
treredes den stedse mere i London; her fandt det store klædeopkøb sted,
og derfor koncentreredes selve den engelske handel stedse mere i lan-
dets hovedstad. Det er vidnesbyrd om denne stigende koncentration,
at Hanseaterne opgiver deres andre engelske pladser og samler sig i
London. For det 16. aarh. lader ogsaa denne stigende koncentrations-
bevægelse sig talmæssigt forfølge gennem de forskellige byers toldydel-
ser. I Henrik den 7.s tid yder London af landets samlede toldindtægter
de 49,5 %0; Southampton, der var hovedsædet for en betydelig vinim-
! Betegnende for denne tidligere tilstand er the ordinance of the staple af 1353, hvorved Newcastle,
York, Lincoln, Norwich, Westminster, Canterbury, Chichester, Winchester, Exeter og Bristol gøres til sta-
pelsteder, medens London ikke nævnes. Cunningham Il, 2980.
2? Ashley Il, 197—204, 214—15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
