Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 II. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
og opnaaede kompagniets tilladelse dertil, faa ret til for resten af tjene-
stetiden, det vilde altsaa regelmæssigt sige i det sidste aar deraf, aarligt
at afskibe 100 stk. tøjer for egen regning?. At der paa dette punkt er
tale om en indskrænkning af et ældre friere forhold? ses ikke blot af,
at kompagniet paa overgangen fra det 16. aarh. til det 17. aarh. er
meget optaget af at lovgive netop herom, men end mere deraf, at der
dog indrømmes lærlingen ret til at anbringe sin kapital i principalens
forretning, saaledes at denne kan drive handel dermed til fordel for
ham, og af, at kompagniet ikke mener at kunne tiltage sig ret til at
forbyde lærlingens egenhandel til egne, hvor det ikke er privilegeret;
enhver lærling kan for egen regning handle ,i stapelen", til Spanien
eller andre egne, dog skal han dertil have sin principals tilladelse”.
Men ogsaa retten til at udføre forretninger for andre end principalen,
der dog formodentlig i ældre tid idetmindste i praksis indrømmedes
handelsknægten, nægtede man nu indenfor merchant adventurers bestemt
lærlingen, maaske dog først ved den store ordre om alle disse forhold
af 1608 19. maj; den bestemte, at en lærling kun maatte udføre for-
retninger for sin principal og dennes societetsforbindelser, medmindre
principalen havde givet ham skriftlig tilladelse til ogsaa at tjene andre;
i tilladelsen skulde disse andre udtrykkelig være nævnt ved navn, og
tilladelsen skulde først indføres i kompagniets bøger.
48. Alle disse indskrænkninger skulde jo imidlertid bortfalde,
naar lærlingen efter endt tjenestetid blev en fuldtberettiget selvstændig
købmand. Men hertil krævedes en ny og endelig medlemsoptagelse,
der kun kunde finde sted, efterat lærlingen havde præsteret bevidnet
certifikat fra sin principal om, at han havde tjent ham tilfredsstillende;
optagelsen skulde da regelmæssigt finde sted inden et aar efter tjeneste-
tidens udløb paa en almindelig forsamling af kompagniet i den by paa
kontinentet, hvor dettes hovedstyrelse havde sit sæde, ” Forskellen
mellem den foreløbige optagelse ,within termesf og denne udtrykker
ordrerne selv saaledes, at lærlingen ved den sidste ,shall be fully free
and may trade for himself" 7, Fra nu af indtog han da formelt ganske
samme frie og selvstændige stilling som i ældre tid den egentlige ligger.
Men særlig den store ordre af 1608 19. maj afgiver vidnesbyrd om, at
hans stilling i praksis ofte formede sig anderledes. Heri nævnes nemlig
en særlig gruppe af stedfortrædere, der betegnes ,covenant servants";
deres stilling er ikke ganske bestemt defineret, men lader sig dog be-
stemme af dens og andre lignende ordrers omtale deraf. En covenant
servant ses da at være et fuldtberettiget medlem af kompagniet, der
ved en særlig kontrakt (covenant) har forpligtet sig til for et vist be-
stemt tidsrum at udføre forretninger for een bestemt principal; denne
1 Lingelbach 49 cf. 68.
2 Den gradvise indskrænkning af lærlingens ret til egenhandel kan iagttages i Newcastlegildets ordrer
af 1515, 1554 og 1574. Boyle-Dendy 6–8.
å I kodifikationen findes optaget mindst tre ordrer herom, af hvilke den sidste og største er givet i
Middelburg 1608 19. maj. Lingelbach 40—41, 49, 101—105.
s Lingelbach 103—4, cf. 49, 101.
5 Lingelbach 104.
6 Lingelbach 49 f.
7 Lingelbach 43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
