Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Elisabethske kompagnier. 89
ligt, at de endnu mere end de ældre kompagnier, hvis form de iøvrigt
ganske optog, tilpassede sig efter de nye handelsforhold. Alt det nye
pointeres i dem skarpere. Hovedstyrelsen er i London, alene dær, og
den har en uindskrænket myndighed til at give, ordrer om alle kom-
pagniets og dets udenlandske pladsers forhold. Det er kun en svag remini-
scens fra ældre tiders tilstande, naar det kan iagttages, at i alt fald i disse
kompagniers første tid har lokalstyrelserne paa de udenlandske pladser,
som nu kaldes ,faktorierne", en vis myndighed til at træffe be-
stemmelser om rene handelsforhold; ogsaa herfra fortrænges de efter-
haanden, og hovedstyrelsen alene tiltager sig hele den lovgivende og
handelsregulerende myndighed, ,konsulerne", der her træder i stedet
for governoren, er ganske uden selvstændighed overfor den, alene dens
tjenere. Eftersom den almindelige forsamling af kompagniets medlemmer
nu kun sammenkaldtes i London, fandt ogsaa kun her medlemsoptagelse
sted, derfor bortfaldt ganske den foreløbige optagelse af lærlinge , within
termes", den afløstes af en præsentation af lærlingen for den alminde-
lige forsamling i London, inden han sendtes ud; blev han efter tjeneste-
tidens udløb paa den fremmede plads, maatte han vente med at blive
optaget som medlem, til han atter kom til London. Tyngdepunktet i
de nyskabte kompagnier var da mere udpræget end i de omskabte for-
lagt fra den udenlandske plads til London, hvad styrelsen angik; det
var en naturlig følge af, at kapitalforskellen her gjorde sig end stær-
kere gældende og af, at principalerne hjemme og faktorerne ude her
stod mere bestemt overfor hinanden som to fast afgrænsede kredse
indenfor kompagniet. De markeder, disse kompagnier fik ret til at
handle paa, var fjerne og ukendte, maatte til dels først opsøges; rej-
serne dertil var længere og farefuldere, skibene maatte være større og
bedre udrustede, risikoen forøgedes — alt dette gjorde, at de maatte
i alt fald begynde som mere udprægede kapitalistforetagender’. Med-
lemmerne i London var da i disse nye kompagnier gennemgaaende
kapitalkraftigere; de samme aarsager bevirkede, at de, der drev handel
paa de udenlandske pladser, gennemgaaende var kapitalsvagere. Han-
delen her skulde først skabes ved, at købmænd drog ud hjemmefra til
ukendte og farlige egne; til at gøre saadanne forsøg krævedes ungdom
og dristighed, derfor var det alene lærlinge og ganske unge købmænd
med ringe egen kapital, der vovede sig ud hertil.
Men disse aarsager virkede kun med fuld styrke i de nye kom-
pagniers første tid, i slutn. af det 16. og beg. af det 17. aarh., da
ogsaa varekoncentrationen i de londonske købmænds hænder havde sin
største betydning som grundlag for den engelske handel. Jo mere denne
fæstnede sig paa de nye markeder, jo mere importvarerne derfra kom
til at faa selvstændig betydning for omsætningen indenfor kompagniet,
1 Derimod bøjede de ældre kompagnier sig kun nødtvungent for kapitalens stærkere indflydelse, en
modstræben, der indenfor merchant adventurers finder sit udtryk deri, at kompagniet ved en ordre bestemte
hvert medlems ,stint" d. v. s. det maksimumskvantum tøjer, han aarlig maatte afskibe; stinten voksede
ikke i forhold til hvert medlems kapital, men i forhold til, hvor mange aar han havde været medlem af
kompagniet. En stor ordre om stint af 1609 findes Lingelbach 67—70. Cunnningham I, 372 og
anm. 5. Et svagt tilløb til stintning findes i Novgorodskraaens bestemmelse 1346: Vortmer dat nen man
hebben sal to Nogarden des jares mer wan dusent mark. Keutgen Urkunden nr. 436 $ 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
