Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chartet af 1605. 93
og fordi deres handelseneret ganske sloges i hartkorn med alle de andre forhadte
monopoler. Man indrømmede, at det var nødvendigt, at de købmænd, der deltog i
en handel, ogsaa deltog i de udgifter, der var nødvendige til dens opretholdelse;
man vilde ikke opløse kompagnierne, men blot ophæve deres monopol; man mente
derved navnlig at opnaa en mere ligelig fordeling af rigdommen. Kompagniernes
talsmænd søgte at forsvare deres handelseneret med, at ved monopol kunde kun
forstaas en forrettighed for en enkelt person; men med rette fremhævede de, at
hvis al handel var ganske ureguleret, vilde de rige ved at undersælge de fattige
drive dem ud af handelen og saaledes skabe sig et monopol ex facto. Dette sidste
argument gjorde dog ikke nogensomhelst virkning, et lovforslag mod al handels-
eneret vedtoges i underhuset, hvor kun 40 stemte imod det, men blev imidlertid
forkastet af overhuset.
Under disse forhold maatte regeringen bestyrkes i sine bestræbelser
for at gøre kompagniet saa rummeligt som blot muligt; og dette præger
ganske - det nye charter, der udstedtes 1605 14. decbr. efter langvarige
forhandlinger”.
Det tidligere kompagni var stiftet paa initiativ af Londonerkøbmænd, og hvor
meget det end var blevet udvidet, var det dog kun købmænd fra London, der var
blevet optagne; i chartet af 1600 kaldes kompagniet da ogsaa: governour and com-
pany of merchants of London, tradinge to the Levant seas. Regeringens bestræ-
belser havde derfor nu haft til maal at faa dette kompagni i lighed med de andre
store europæiske kompagnier udvidet til at omfatte hele England. Derfor var der
udgaaet indbydelser til alle købmænd i engelske havnebyer, der maatte ønske op-
tagelse, til et møde i Guildhall i London for at drøfte, hvorledes Levanthandelen
bedst burde organiseres; og her var det da blevet besluttet at faa skabt en for alle
engelske købmænd fælles organisation af Levanthandelen til opretholdelse af kapitu-
lationerne, d. v. s. de af sultanen tilstaaede privilegier, og til fælles bestridelse af
omkostningerne ved ansættelsen af en gesandt i Constantinopel og konsuler paa
alle de tyrkiske pladser; pengene hertil skulde skaffes til veje ved, at ethvert
medlem ved sin indtrædelse betalte en vis sum, og forøvrigt ved, hvilke afgifter
kompagniet maatte paalægge de varer, der sendtes til og fra Tyrkiet; særligt fandtes
hertil passende en konsulatsafgift paa 1, 2 eller 39/0.
Det var da ved dette kompagnis oprettelse ingenlunde hensigten at
skabe et monopol, det fralagde chartet sig i kraftige udtryk: vi har
besluttet herefter ikke at henføre denne handel til et begrænset antal
købmænd eller til nogen enkelt by eller plads i vore riger, heller ikke
vil vi finde os i, at den i nogen grad bliver et monopol, men vi vil
gøre den aaben for alle vore undersaatter, der er købmænd, og som er
villige til at deltage i denne handel paa saadanne rimelige betingelser,
som nødvendigvis maa stilles, for at den kan opretholdes”, Derfor
skulde for fremtiden — bortset fra de særlige regler, der gjaldt med-
lemmers sønner og faktorer — enhver virkelig købmand (d. v. s. en
gros handler) paa forlangende optages i kompagniet, naar han betalte
£ 25, hvis han var under 26 aar, ellers £ 50, og lovede at adlyde
kompagniets ordrer; til yderligere sikkerhed var der indsat en paragraf
om, at enhver, der maatte forlange optagelse paa de rette betingelser,
men blev den nægtet, alligevel i kraft af dette charter erklæredes for
medlem af kompagniet. Hovedstyrelsen: governor, deputy og 18 assi-
1 R. O. 107, cf. Ad. Anderson I, 468.
2 Wee have resolved hereafter not to appropriate the said trade of the signorie of Venice and Turky
to any lymited nombre of marchant nor to anie one cittie towne or place within these our realmes and
domynions nor to suffer the same to be vsed or enioyed in anie degree of monopoly but to laye open the
same to all our loving subiects, vsing onely the trade of marchandize, whoe are willing to enter into the said
trade vppon such reasonable tearmes and condicions, as shall necessaryly belong to the supporte of the same.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
