Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skibsfartpolitik. 117
om, at klæde og andre engelske varer kun maatte sendes i kompagniskibe’.
Alligevel var det meget vanskeligt at faa tilførslen bragt i saadan fast form. Be-
stemmelsen om aarlig afgang ved juletid var vistnok uheldig og lod sig ikke over-
holde, medlemmerne selv havde ikke rigtig tillid til, at den aarlige fart vilde blive
overholdt, og sendte derfor saa store kvantiteter med, at der næppe kunde sælges
tilstrækkeligt deraf inden næste kompagnifart, saa opsættelser syntes nødvendige.
Dertil kom, at man ogsaa maatte sikre kompagniskibene en god tilbagefragt; det
var en altfor god spekulation for medlemmerne at sende private skibe ud i ballast
med penge, umiddelbart før de aarlige kompagniskibe afgik, opkøbe Levantvarerne
og sælge dem i England før kompagniskibenes tilbagekomst, saa at disse fandt ringe
forraad i Levanthavnene og behovet tilfredsstillet ved hjemkomsten. Skønt derfor
kompagniet endnu i foraaret 1633 havde erklæret fri skibsfart for al eksport fra
Levanten, maatte det dog af denne grund allerede 20. oktbr. s. a. ordre, at ingen
private skibe (undtagen de, der paa den tid allerede var ude i saadan fart) maatte
gaa fra England, Livorno, Neapel etc. for at indlade varer i Constantinopel, Smyrna,
Aleppo, Cypern etc. under en bøde af 20 "0, og bestemme, at denne ordre skulde
staa i kraft ikke blot til det aars skibe var afgaaet, men ogsaa for fremtiden,
medmindre saadanne private skibe først havde opnaaet den almindelige kompagni-
forsamlings tilladelse”, Man synes ikke at kunne se, at denne ordre senere op-
hævedes, men pointet var jo at hindre konkurrencen med den aarlige kompagni-
fart; formodentlig gaves der da tilladelse til private skibe udenfor de kritiske
tider, og rimeligvis bortfaldt den, da den aarlige kompagnifart først var tilstrækkelig
sikret.
Men vigtigst var det at faa medlemmerne selv til at nære tillid til den aarlige
fart og benytte den paa rette maade. En for stærk eksport, fremkaldt af medlem-
mernes tvivl om, at der igen om et aar vilde gives dem lejlighed til eksport, lod
sig i virkeligheden ikke redressere ved en noget senere affart det følgende aar;
den mindste forsinkelse gav, som kompagniet vel vidste og selv udtalte, Fransk-
mænd og andre fremmede lejlighed til at forsyne Tyrkiet med klæde”. Alligevel
synes det dog, som om der i de første aar, i det mindste efter kompagniets mening,
stadig afskibedes for meget; saaledes i januar 1634, da der var tegnet 2500 baller
klæde til Constantinopel og Smyrna og 1800 til Aleppo; kompagniet maatte da
skaffe fire skibe, men var ogsaa betænkelig ved eksportens størrelse", Vistnok
var det ogsaa en fejl, at man stadig i disse første aar søgte at lægge eksporten
paa et andet tidspunkt af aaret end den sædvanlige Mikkelsdagstid; i 1634 fore-
sloges det at vende tilbage hertil, men forslaget blev ikke vedtaget. Trods alle
vanskeligheder fastholdtes dog tanken om den aarlige sejlads; 1636 11. jan. ved-
tog man den paany, kun fastsatte man ikke datoen, men bestemte den til at finde
sted mellem 25. marts og 24. juni. Denne tid var dog næppe heldig, særlig ikke
for Constantinopels vedkommende.
I 1638 naaede man endelig til en ordning, der sikrede, at der
hvert aar vilde blive afsendt skibe paa samme tid: 17. febr. vedtog
man, at der aarligt skulde gaa skib til Constantinopel og Smyrna mellem
1. og 10. aug., til Scanderoon mellem 1. og 10. april, og dertil føjede
man, at hvis kompagniet forinden disse tider endnu ikke havde valgt
skibe, skulde det være ethvert medlem tilladt at tilbyde kompagniet
1 Saaledes 1631 17. novbr.; 1634 30. aug.; 1635 8. juli og 27. oktbr. R. O. 148, 2451, 149,
156—57, 184—85, 200—1.
IR. O. 149, 86. 1631 17. novbr. havde kompagniet ligeledes udtalt: that notwithstanding the
general! shipping any man, that hath a ship abroad or shall send hereafter any ship not carrying any Eng-
lish commodities, may lade those shipps with any goods in Constantinople, Scanderoon, Aleppo for England
without breach of the said act.
3 1634 9. jan.: Then the court fell into discourse about the trade and of the inconveniencyes likely
to ensue by the soe long forbearance of sending shipps and goods into the severall ports in Turkey, whereby
the French and other strangers haue the advantage and take occacon to supply those places with commo-
dities, which will redound to the great preiudice of this company and their trade, if some speedy course be
not thought of . .. Kompagniskibene, der skulde have afgaaet ved juletid, var endnu ikke kommet afsted.
R. O. 149, 104.
+ Hvis hver balle, som det var almindeligt, har indeholdt 10 stk., vilde dette altsaa være en eksport
paa ikke mindre end 43,000 stk. R. O. 149, 112.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
