Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 [I kap. I Den engelske kommissionshandels historie.
falde alene paa kompagniets medlemmer, og da der for øjeblikket ingen mangel
var paa klæde i Tyrkiet, kunde dette indkøbte klæde ligesaagodt afvente et marked
i England som i Smyrna og Constantinopel. Derfor besluttede kompagniet at
søge parlamentets hjælp til en ordning af striden med Tyrkiet og iøvrigt, at der
intet kompagniskib skulde vælges for nogen tyrkisk havn før næste 1. aug.; men
hvis der saa mellem 1. og 5. aug. endnu intet kompagniskib var valgt, skulde
ethvert medlem have ret til at foreslaa for kompagniet, lade og afsende et skib
overensstemmende med kompagniets ordrer; alt klæde, der afsendtes i mellemtiden,
paa hvilken maade det end skete, skulde betale 20 ”/0.
I en tid, hvor efterspørgslen efter engelsk klæde var stadig stigende, lod en
saadan ordre sig imidlertid ikke overholde, hvor mange grunde der end talte derfor.
1643 29. april meddeltes det, at et skib, der var bestemt for Livorno, havde ind-
taget store mængder klæde, formodentlig for under fremmedes navne at bringe det
til Smyrna. Kompagniet vidste ikke andet raad, end at anmode sin reder om at
tale med kaptejnen og se at faa at vide, til hvilke havne han skulde gaa og hvor-
naar, for at det saa enten kunde se at faa skibet standset eller give ordre om at
kræve 20 ”/o af klædet eller — erklære det for et frit (tilladt) skib og saaledes faa
sine eksport- og konsulatsafgifter deraf", Det sidste alternativ viser tilstrækkeligt
kompagniets magtesløshed.
84. Tilførslerne lod sig overhovedet i 40erne ikke mere standse
eller regulere, efter at kompagniet selv 1642 havde slaaet sin aarlige
kompagnifart i stykker. De følgende aar viser blot en stadig vaklen
mellem bødeindskærpelser og tilladelser for at redde afgifterne.
1645 27. oktbr. vedtages det, at fordi utilladte skibe hyppigere og hyppigere
bringer klæde til Tyrkiet trods alle ordrer derimod, skal der foruden de 20 ”fo af
klædet betales en mulkt af 500 dl. af hvert saadant skib, 2. decbr. at der, hvad
enten de fører klæde eller ej, desuden skal kræves en konsulatsafgift af 1 dl. pr.
ton”, Samtidig gik omladningerne i Livorno fort; et forslag om, at alt gods til
Livorno ligesom det til Tyrkiet skulde indføres i kompagniets bøger og ejerne være
forpligtede til at betale afgift af alt det, som de ikke kunde vise salgssedler for fra
Livorno, blev vedtaget 1645 24. apr., men saa atter tilbagekaldt 8. maj”. Saaledes
var der ikke stort andet for kompagniet at gøre end at erklære alle skibe, der blev
afsendte, for kompagniskibe".
Det var en formsag, at det 1649 10. maj vedtog at opgive den
aarlige kompagnifart og at gøre skibsfarten fri, dog naturligvis med an-
meldelsespligt for skib og varer”, I 50erne var da skibsfarten fri, og
kun undertiden dukkede forslag om kompagnifart atter op. I 1654 ved-
tog man 25. aug. i principet aarlig kompagnifart, men udsatte at tage
nærmere bestemmelse om tidspunktet for dens begyndelse, 1655 16.
aug., at engelske varer undtagen tin og bly kun maatte eksporteres i
kompagniskibe; men da private skibe stadig afgik uden hensyn hertil,
maatte man atter 1656 3. septbr. erklære skibsfarten fri,
UR. 0, 180, 91, And last of all it was alleadged, how the ship Talent bound for Ligorne had taken
in good quantitics of cloth with an intent (as was presumed) to carry it for Smirna vnder strangers names,
for which case the hushand was desired to speak with the master and know, for what ports he was bound
and when he would depart, that the company might the berter direct themselues in seeking to haue him
stayed or makc him a free ship and so reserue their duties of imposicons and consulage or els order 20
p. c. mn he taken on such cloth, as shee should carry thither,
ZR. O. 180, 192 93, 198 97,
2 R. O. 18, 171–72.. It was hy the court declared, that anv goods designed for Ligorne (as well
as Turkev) should according ta former custome he fairly entred into the companies books, and the impo-
sition reat vppon the proprictors account, till the company were by a certificate from Ligorne satisfied of
their sale there.
S 1) R. 0. IST finder man saaledes den cne gang efter den anden, at et privat skib bliver ,voted a
generall ahip".
BR. 0. 181, 21. 32,
3" OG 181, 26 17, 288, 289, 16S8 IS, juli blev der atter stillet forslag om kompagnifart.
ie. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
