Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fremmede kommittenter. 139
engelske privilegier i Tyrkiet i fare, hvis faktorerne vilde fortolde de
fremmede principalers gods som engelsk og saaledes besvige sultanen
for hans retmæssige told. Skulde det i det hele taget tænke sig en
nedsættelse, kunde det kun være af det fremmede gods, der importeredes
i engelske skibe; det var rimeligt, at engelsk fragtfart beskyttedes, saa
konkurrenter ikke undergravede den ved billigere takster; forsaavidt fik
konsulen myndighed til at nedsætte den for de engelske skibes vedkom-
mende, dog kun saa meget som nødvendigt krævedes!. Denne indrøm-
melse var 1 praksis næppe synderlig meget værd.
100. De faktorer endelig, der kun i ny og næ fik kommissioner
fra fremmede, deriblandt ogsaa engelsk klæde, hjalp sig paa anden
maade. Det blev ovenfor omtalt, hvorledes i 60erne og de første aar
af 70erne 20 0/0 bøden ikke var saa absolut effektiv. Og der var
flere veje. Der var i disse foregaaende aars stærke udvikling vokset
op et ikke ringe interessefællesskab mellem de forskellige nationers
faktorer, der her ude i Levantens byer boede side om side og drev
ensartede forretninger. Her gennembrød handelens aand alle de natio-
nale principer, hvorpaa kompagnierne hvilede; faktorerne af forskellige
nationer kom til at føle et stærkere interessefællesskab indbyrdes end
med købmændene i deres respektive hjemlande. De ydede hinanden
tjenester, saaledes ogsaa i dette tilfælde: engelske faktorer lod formelt
engelske uldmanufakturer paa hollandske skibe konsignere til gode ven-
ner blandt de hollandske faktorer; saa kunde’ der ikke blive tale om
konsulatsafgift eller bøde. Eller man benyttede sig af den fremtrædende
stilling, Jøderne havde faaet i Orientens omsætningsliv. Det er allerede
nævnt, hvorledes de ganske havde fortrængt de officielle mæglere, dra-
gomen, fra de virkelige mæglerforretninger; omend disse fra tid til
anden skreg op derimod, nøjedes de dog som regel med deres embeds-
mandsmæssige stilling uden virkelig at ville gøre mæglergerning?,
Jøderne havde for sig monopoliseret mæglererhvervet, og Dudley North, der
i disse aar gik ud til Levanten, fortæller morsomt derom: ,den første Jøde, der
taler et par ord med en nyankommen faktor, regner ham for fremtiden for sin sær-
lige ejendom og kalder ham ,sinf" købmand. Fra det øjeblik af er der ingen anden
Jøde, der vil prøve paa at berøve ham, hvad han har erhvervet; hellere vilde han
begaa røveri. Og købmanden kan lige saa lidt ryste sin. Jøde af sig, som han kan
trække huden af kroppen paa sig. Han kan heller ikke undvære ham; det eneste
fornuftige, han har at gøre, er at faa det mest mulige ud af ham og saa aldrig tro
ham paa hans æresord. Der er ikke ringe fordel ved disse Jøder, fordi de tjener
som almindelige mæglere, saavel i smaa som i store handler. Hvis købmanden
ønsker nogetsomhelst, hvor ubetydeligt det end er, saa lad ham blot sige det til
sin Jøde, og han vil finde det, hvis det i det hele taget er paa jorden; det er en
stor fordel, for der er masser af folk, der trænger til hinanden og ønsker at komme
i forbindelse med hinanden, og det er Jøderne mestre for at besørge”,
Ogsaa i et forhold som det her omtalte kunde da disse Jøder være
til stor nytte; den faktor, der ønskede at faa engelsk klæde tilsendt paa
hollandske skibe, lod det blot konsignere til sin jødiske mægler.
1! Cal. State Pap. Dom. Ch. II. 1669 6. septbr. 479.
2 En tid synes de jødiske mæglere ogsaa, som naturligt var, at have gjort forsøg paa at opnaa den
officielle mæglerstilling som dragomen, men kompagniet standsede 1713 25. febr. disse forsøg ved en ordre:
that no person whosoever being a Jew shall vpon any pretence whatsoever be admitted a druggerman in
our service either at Constantinople, Smirna or Aleppo. R. O. 209 113—14. Cf. Masson 490—91.
3 Roger North 123.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
