Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Il. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
for hvert af 5-aarene 1675—79 og 1680—84 en svag tilbagegang i for-
hold til det foregaaende; fra 21,038 stk. i aarligt gennemsnit for tiden
1670—74 synker eksporten til 20,352 stk. i 1675—69 og 19,375 stk. i
1680—84. Men derefter følger der for de næste fem aar 1685—89
et brat fald til 12,027 stk. aarlig!. Selvom der nu nok er særlige
grunde til dette sidste meget lave tal — saaledes den, at der ingen
eksport synes at have fundet sted i 1688—89 — kan man dog ikke
undlade at sætte dette i forbindelse med, at endnu de fleste af disse
" aar var fredsaar, hvor den franske klædeeksport kunde finde sted uden
at hindres i sin frie udfoldelse af den engelske sømagt. Ogsaa ser
man, at den franske Levanthandel efter en forbigaaende depression 1684
—87 netop tog et særligt stærkt opsving i aarene 1688—94, d. v. s.
saalænge den var nogenlunde beskyttet mod de engelske kaperier;
havde den franske import af Levantvarer i Colberts tid aarligt beløbet
sig til ca. 6 mill. livres, steg den i disse aar til et aarligt gennemsnit
af 7,7 mill.” Derfor tør man ogsaa formode, at, naår det efter 1683
lykkedes kompagniet at indskrænke eksporten af engelsk klæde til kom-
pagniskibene og at hævde forbudet mod, at faktorerne modtog engelsk
klæde fra fremmede principaler, var det ikke saa meget kompagniets
fasthed som det franske klædes fremtrængen, der gjorde gennemførelsen
af disse ordrer mulig.
116. Der er ingen tvivl om, at vedtagelsen af fri skibsfart i 1683
netop var fremkaldt ved ,disse handelens nuværende omstændigheder" ;
idet man gik ud fra, at det var pengeimporten og navnlig den italienske,
der hindrede salget af det engelske klæde, ventede man, at nu, da
denne sidste var saa godt som hindret, vilde en friere skibsfart bringe
forøget tilførsel og forøget salg. Man fik at se, at dette hjalp ikke, at
den franske konkurrence ikke alene derved lod sig knække. Men saa
kom det store politiske omslag i 1688; William 3. paa Englands throne,
det betød saa godt som permanent krigstilstand med Frankrig og den
franske handels voldelige undertrykkelse; naar nu alle kræfter anspænd-
tes, naar disse aar benyttedes til at fæstne og udvide den engelske
handels stilling, maatte vel Frankrig baade kunde standses politisk og
besejres kommercielt. Derfor begynder med 1689 en hidtil ukendt
liberal æra i den engelske Levanthandels historie.
117. Indenfor den egentlige skibsfartpolitik viser denne liberalisme
sig ved, at kompagniet i hele denne tid principielt foretrækker fri skibs-
fart, og alene af hensyn til søens usikkerhed i krigsaarene undertiden
anser det for nødvendigt, at skibene afgaar i samlet flaade under led-
sagelse af konvoy.
Dette var tilfældet 1690— 1692, 1696, 1703 og derefter fra 1706—1712. Natur-
ligvis vedtog man saa nogle nye ordrer; men det er dog betegnende for, hvorledes
kompagniskibsfarten alene fremkaldtes af de øjeblikkelige tilstande og den tilfældige
mulighed af at opnaa konvoy, at farterne 1695, 1703 og 1706 foretages, skønt ordre
om fri skibsfart var gældende. Ordrerne om kompagnifart er desuden i denne tid
saa liberale som muligt, særlig den af 1706 16. apr.; den bestemmer kompagnifart
1 Tillæg nr. 1.
2 Masson 286.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
