Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 Il. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
tagelse og faaet den afslaaet’. Ogsaa var det udtrykkeligt erklæret, at eks-
port kunde finde sted fra enhver som helst havneby”. Men kompagniet, der ar-
bejdede paa grundlag af kapitulationer, som paa mange punkter stillede de engelske
købmænd gunstigere end selve sultatens undersaatter, og som derfor ofte vakte
misstemning i Tyrkiet, maatte optræde med stor forsigtighed og holde en vis justits
over sine medlemmer. Det maatte derfor finde begrænsningen til en-gros handel
heldig, fordi let en mindre købmands uheldige adfærd kunde give de tyrkiske
myndigheder anledning til de største overgreb. Lovforslaget gik paa visse punkter
alt for vidt. Det gav alle britiske undersaatter lige ret til at blive medlem og
medtog saaledes de engelske Jøder; Tyrkerne kunde dog ikke have anden opfat-
telse, end at kapitulationerne kun gjaldt de kristne Englændere og vilde betragte
Jøderne som tyrkiske undersaatter. Deraf vilde megen strid opstaa. Det tog ingen
reservation med hensyn til, hvem de engelske varer maatte gives i salgskommission
til i Levanten, og satte derved alle slags fremmede paa lige fod med indfødte med-
lemmer; det var at bortgive kommissionærprovisionen til fremmede, og sikkert
vilde de franske faktorer derved finde lejlighed til at sende Levantvarer til Eng-
land, som var købte for deres manufakturer. Endelig maatte kompagniet ogsaa
bemærke, at der dog var tilfælde af pest eller toldstrid, hvor det kunde være nød-
vendigt at holde et skib tilbage. Kompagniet gav dernæst en skildring af de virke-
lige aarsager til Levanthandelens tilbagegang; det eneste effektive middel herimod
var at fremstille klæde, der var ligesaa godt og billigt som det franske; for øje-
blikket var Levantmarkederne alle mere end tilstrækkeligt forsynede, uden at der
var udsigt til større salg; man maatte ikke vente, at nogen af dette forslags bestem-
melser vilde foranledige salget af en eneste yard engelsk klæde mere end før?
153. 1744 16. febr. henvistes lovforslaget til et udvalg", og formodentlig
modtog det her en ændring om, at de varer, der eksporteredes til Levanten, skulde
konsigneres til derværende britiske undersaatter, der var medlemmer af kompagniet
eller medlemmers sønner eller lærlinge, saalænge de forblev under den britiske
gesandts og de britiske konsulers beskyttelse og opsigt og holdt sig kompagniets
ordrer efterrettelige. Derimod synes udvalget ikke at have taget hensyn til kom-
pagniets indsigelser med hensyn til de engelske Jøder og til detailhandelen. 13.
marts kom forslaget til anden behandling i underhuset, hvorefter det endelig ved-
toges og oversendtes til house of lords.
Men medens det var til behandling i udvalget, havde klædefabrikan-
terne fundet støtte hos nogle af kompagniets egne medlemmer. Disse ind-
gav en historisk fremstilling af kompagniets skibsfartspolitik, uddragen af kom-
pagniets egne bøger, idet de derved mente at kunne paavise, at en væsentlig
aarsag til handelens tilbagegang var at søge i, at kompagniet gentagne gange havde
pagniet endog forlangt erklæring om, at de vilde søge borgerskab i London, hvis de bosatte sig og drev
handel dær. løvrigt var der optaget nogle ,noblemen and gentlemen of quality", men dem gjaldt bestem-
melsen jo ikke. R. O. 113, 412—13. Maaske standsede dette svar ikke klagerne fra byen; i alt fald
fandt kompagniet 1685 31. marts i anledning af, at en mand, der havde udtjent sin lærlingetid og som
boede over 20 miles borte fra London, men ikke havde borgerskab, søgte optagelse, det fornødent at raad-
spørge sin juridiske konsulent: 1) whether a person clayming his freedome of the L.evant company without
being first admitted to the freedome of London and dwelling more than 20 miles distant can he denyed
his freedom of this company? 2) whether if such a person bee admitted ... he may by himselfe or his
factors trade from London? or shalbhee restrained to trade only from other ports of England and not from
London? RR. 0. 154, 432. Svaret læses 21. juli; dets ordlyd gengives ikke, men det maa have bestemt
benægtet saavel det første som sidste del af det andet spørgsmaal; thi det besluttes at optage manden
næste gang han søger, og foreløbig at give ham 6 maaneders handelstilladelse; derpaa optages han 1.
septbr. uden nogen indskrænkning af medlemsret. R. O. 154, 446, 449. Ganske urigtigt derfor He-
wins 48: the Turkey merchants strove to restrict the enterprise of the many in the interests of the
London section.
1 Brit. Mus. Pamf., 213 i. 2 (59): it is certain, that none of the petitioners for the hill applied
for their freedom of the company and were refused.
2 Netop dette var jo en hovedbestemmelse i chartet, og de ovfr. anm. 4 anførte spørgsmaal af 1685
viser, hvor lidt kompagniet da selv tænkte at hindre afskibning fra anden havn end London. Gentagne
gange fremtræder det ogsaa i kompagniets ordrer, at andre havne var ganske ligestillede med London;
f. e. 1631 9. marts: That noe particular ship . . shall . . bee fraighted by any member ... from the port
of London or from any other port within his majesties dominions. R. O, 148, 231.
3 Brit. Mus. Pamf. 357 c. 12 (36): At present the markets are all full with little appearance of
any considerable vent, nor is there the least reason to think, that anything in this bill would procure the
sale of a single yard of cloth.
4 Brit. Mus. Pam f. 213 i. 2 (58).
5 Paaskrift paa Brit. Mus. Pam f. 213 i. 2 (53): Second reading of the Turkev bill is Tuesday
13. March.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
