Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Il. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
skulde gøre det tilraadeligt at anvende skibe af en vis styrke eller at
afsende skibe paa een gang under konvoy, vilde kompagniet dog fastholde
sin grundsætning om ikke at udøve nogen tvang og tillade enhver, der
maatte ønske det, at afsende varer til og fra Tyrkiet paa hvilken maade,
han selv fandt for godt.
155. Hvor lidet denne forsikring betød eller af kompagniet op-
fattedes som et brud paa dets traditioner, ses bedst af den nye ordning,
som denne viser sig i kodifikationen. Kompagniet vendte nemlig blot
ganske simpelt tilbage til skibsfartordren af 1683 12. novbr., der ordret
optoges.
Paany lød grundreglen: af alt engelsk klæde og uldmanufaktur, hvorfra, paa
hvilke skibe, for hvis regning, medlemmers, ikke-medlemmers eller fremmedes
det end kommer, der importeres til Tyrkiet og Ægypten og kommer i nogen Eng-
lænders disposition eller besiddelse uden certifikat fra kompagniets reder om, at
det er for regning af medlemmer eller saadanne, der har kompagniets handels-
tilladelse, skal der svares 20/0. Og hertil føjedes, at der ligeledes skulde betales
20"/0 af alle varer, der eksporteredes fra Tyrkiet og Ægypten til Storbritanien for
regning af britiske undersaatter, der ikke var medlemmer, medmindre de var købte
for varer eller for provenuet ved salget af varer, ved hvis import 20 ”/0 afgiften var
blevet opkrævet, thi i saa fald skulde de blot svare den konsulatsafgift, der paa
den tid betaltes af medlemmer?; en lempelse, der i praksis næppe var af stor
værdi. Ligeledes fastholdtes næsten ordret ordren af 1719 5. marts mod import af
møntet eller umøntet ædelmetal, og i ordren af 1734 15. aug. foretoges blot den
,Tettelse, at der for fremtiden kun maatte gives indkøbsordrer om silke til
engelske faktorer?; øjensynligt var kompagniet bange for, at den frie skibsfart
skulde medføre for mange engelske indkøbskommissioner til franske faktorer. Ogsaa
faktorernes pligt til at anmelde modtaget og afskibet gods og de dertil knyttede
beedigede bekræftelser fastholdtes?.
Af medlemmers import til Tyrkiet skulde der svares 2 daler pr. stk. klæde,
af alle andre varer 4"/0; af deres eksport 7"/o og ved importen til England yder-
ligere 2"/0... Bestemmelserne om al anden konsulatsafgift er interessante, fordi de
viser omfanget af faktorernes handelsforbindelser. Af varer, der fra Livorno eller
nogen anden kristen havn udenfor England importeredes til Tyrkiet eller Ægypten
eller omvendt derfra eksporteredes paa britiske skibe skulde der svares 2 oo, hvad
enten importen eller eksporten fandt sted for britiske undersaatters eller fremmedes
regning. Hvis saadan import og eksport fandt sted paa fremmede skibe, skulde
der svares 1”/o af britiske undersaatters ejendom; og ligeledes 1”/o af fremmedes
varer, for saa vidt de var konsignerede til britiske faktorer eller af disse afskibedes
1 Kompagniets motiver til kodifikationen 1744: In the course of the proceedings before the two
houses of parliament it appeared, that exceptions were taken to a temporary restraint once laid upon a
particular occasion on the exportation of cloth to Turkey, and that even the regulation for annual general
ships with a prohibition to export cloth or other woollen manufactures er to import silk or Mohairvarn on
other than by such general ships was not approved on by many. The company have been desirous of
making the best use they could of these discoveries of the sentiment of the publick in a matter of so
great concern, and in deference thereto and to remove all pretences for complaints of clogs put upon the
trade by them they have entered upon this review now taken of their regulations, and in forming them
anew they have from the same motives dropt every thing, that could carry the least appearance of a re-
striction upon any of their members in his trade. Time may bring on a necessity of making some
changes in these orders, but the company will lay it down as a fix’d rule of their conduct never to restrain
or impede their members in any manner from exporting the manufactures or produce of this kingdom
or such other goods as may be lawfully exported, at such times and places and in such lawful vessels as
they may think fit, or from importing in like manner all goods and merchandise from all places within the
limits of the companys charter. R. O. 211, 57—58.
2 R. O. 211, 13-—15. Sect, 8 (Brokes on non-entries and unfreemen). Med kompagnifarten bort-
faldt naturligvis ogsaa bestemmelsen om eksporten af silken og mohairgarnet. Cf. R. O. 117 (upag.) brev
af 1744 30. aug.
3 R. O. 211, 15—19. Sect. 9 (Against carrying coin or bullion to Turkey) og 10 (Order relating tø
silk). Dennes $ 4 lød: That no commissions for silk shall be given to any but Englishmen under the
company’s rules, men forandres 1745 3. maj til: That no commissions for silk shall be given to any hut
Englishmen, who must he freemen or sons or servants of freemen, and that what silk shall be bought by
Englishmen so qualify’d shall be purchased according to the regulations made hy the company in that he-
half. 211, 60—61. 210, 132.
4 R. O. 211. 11—13. Sect. 5 (Entries and affirmations).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
