Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bomuldsimportens stigende betydning. 193
toges, vilde blive regnede for tyrkiske, tør det nok formodes, at det
hermed sigter til indvandrerne, af hvilke nu en del var blevet britiske
undersaatter, og som nok kunde antages at ville søge optagelse, fordi
de var bomuldsimporftører.
158. Hvad der saaledes svagt kan spores i 1744, det træder
aabenlyst frem ti aar senere. Thi medens Levantkompagniets stedse af-
tagende evne til at skaffe silkeindustrien raastof, — i 1750 kom der
for sidste gang persisk silke til Aleppo’ — kunde afhjælpes ved, at
regeringen samme aar tillod fri import af raasilke fra de britiske kolonier
og indrømmede det østindiske kompagnis import af persisk og særligt
kinesisk silke betydelige lettelser”, var bomuldsindustrien endnu stedse
væsentlig henvist til Levanten og maatte, jo stærkere tilførslernes util-
strækkelighed, trods deres stigen, føltes, naturligt vende sin vrede mod
kompagniet. Derfor sker der det mærkelige, at i 1753—54 gentages
ganske nøjagtigt klagerne fra 1744, men nu fra ganske anden side.
Thi, som kompagniet rigtigt havde forudset, havde ordningen af
1744 aldeles ingen forandring bragt i handelens gang. Det resultat,
der den gang var naaet, var end ikke blevet benyttet af klædefabri-
kanterne, der havde rejst klagerne; nu som før afgik Levantskibene fra
London, fabrikanter eller engelske klædeeksportører i byer udenfor Lon-
don havde ikke søgt optagelse af den simple grund, at klædesalget i
Levanten stadig gik tilbage. Kun en eneste købmand i Halifax var
blevet optaget; grunden var, at der i denne by var opstaaet en tilvirk-
ning af lettere uldstoffer, shalloons, der fandt langt bedre afsætning
end de gamle klædesorter”, Naar der nu atter lød klager, var det ikke
saameget klædefabrikanter og eksportører, men bomuldsfabrikanter og
importører, der var de førende. Det er betegnende, at da der ind-
samledes penge til en aktion mod kompagniet i parlamentet, tegnedes
de største bidrag i Liverpool og Bristol. Klagerne er de samme: Lon-
don er for fjern og dyr til at være eneste afgangs- og ankomsthavn;
men motiveringen er en anden: transporten af raasilke, kameluld, bom-
uld etc. fra Bristol til Coventry, fra Liverpool til Manchester og Derby,
fra Yarmouth til Norwich vilde ikke være saa dyr, som den nu er
fra London. Det var rimeligt at antage, at som importen tiltog, vilde
ogsaa andre byer i Nordvest- og Mellemengland og Skotland begynde
industriel virksomhed; ved at formindske importen af raamaterialier hin-
drede kompagniet udviklingen af de industrier, der benyttede dem. An-
grebet var i det hele nu voldsommere, argumenterne urigtigere; man
synes at have ønsket kompagniets fuldstændige ophævelse. Dette kunde
kun gentage sit tidligere forsvar og yderligere henvise til ordningen af
1744. Men hvad kunde der i det hele taget gøres? Kompagniet kunde
i R. O. 184, 127! —129,
2 Cunningham Il, 336.
3 Brit. Mus. Pamf. 104 h. 11. — 104 h. 4, 9–10: that the trade is not confined to the single
expensive port of London the companys charter will clearly prove, and if the merchants of the other ports
have not made use of this comprehension, the fault is not to be charged upon those of London, who have
hitherto composed the company; for a single instance cannot be given of admission into it having been
refused to any of them; nay, has been actually granted to a mervchant of Halifax. Brit. Mus. Tracts
B 7IS, 24 28, hvis skildring af Levanthandelen hviler paa udsagn af mr. Hawkins, ,a gentleman who
resided some years in those parts", og gælder tilstanden omkring 1750.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
