Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Il. kap. II. Den engelske kommissionshandels form.
paa samme maade som i alle lande fremvæksten af et kraftigere han-
delsliv i byerne og disses udskillelse som særlige retskredse fremkaldte
særegne former for retsplejen. Men medens denne udviklings store be-
tydning for de enkelte landes hele retsudvikling længe har været er-
kendt, er forholdet mellem kompagnidomstolene i udlandet og tilsvarende
domstole i handelssager i hjemlandet ikke saa klart belyst; det er særligt
for Englands vedkommende vanskeligt at afgøre, om der har fundet
nogen stærk vekselvirkning sted, om der hos kompagnidomstolene kan
spores nogen selvstændig udvikling med tilbagevirkende kraft paa hjem-
landets domstole", eller om disse stedse var de førende, og kompagni-
domstolene blot søgte efter bedste evne at følge dem. Uden derfor at
komme stærkt ind paa dette forhold, skal jeg her blot forsøge en kort
skildring af de regler, der var almindeligt gældende indenfor kompagnierne,
og vise Levantkompagniets jurisdiktion i praktisk virksomhed, forsaavidt
kilderne tillader dette.
199. Den ret til civil jurisdiktion over dets egne medlemmer,
som merchant adventurers allerede havde haft i kraft af privilegierne,
fik det yderligere bekræftet ved de charter, der gaves det af Elisabeth.
Det havde da allerede i halvandet aarhundrede udøvet denne juris-
diktion, og det var derfor kun rimeligt, at da det ved aarhundredskiftet
lod Wheeler udarbejde den store samling af alle dets love og ordrer,
blev et særligt kapitel helliget reglerne for retssagers paadømmelse”
og de særlige retsmidler, der stod til domstolens forføjende; hertil
føjedes de regler, der tjente til opretholdelse af selve privilegiet paa
egen jurisdiktion og til inddrivelse af medlemmernes gæld til kompagniet
— dette sidste ganske naturligt, fordi fremgangsmaaden her, omend
noget mere summarisk, i det væsentlige var den samme som den, der
fulgtes, naar et medlem vilde inddrive gæld fra et andet medlem; et
forhold, der naturligt fremkaldte langt hovedmassen af de sager, der
overhovedet kom til paadømmelse af kompagnidomstolen.
Privilegiet paa egen jurisdiktion opretholdtes ved bestemmelser om, at hvis
noget medlem anlagde sag mod et andet for en fremmed domstol, skulde han til
kompagniet bøde hele det paaklagede beløb ($ 1), hvis kompagniet indrømmede en
debitor henstand, og kreditor saa søgte at skaffe sig betaling ved gennem Court of
Admiralty at foranledige hans skib eller gods standset uden at have kompagniets
tilladelse, straffedes han med medlemsrets fortabelse (4 30). Kun hvis kompagni-
domstolen ikke afsagde dom i en sag paa grund af dens dunkelhed, maatte kla-
geren med dens tilladelse søge sin ret andetsteds (27). — Det søges udvidet ved
en bestemmelse om, at hvis nogen fremmed eller ikke-medlem i udlandet, der
havde klage mod et medlem, ønskede sagen paakendt af kompagniet, stillede den
forlangte kaution, og lovede ikke at appellere dommen, skulde vedkommende
medlem uden vægring svare til sagen dær (28).
200. Selve procesreglerne var meget enkle og viser en som det
synes fuldstændig overensstemmelse med den før receptionen af Romer-
retten i Tyskland almindelig udbredte arrestproces”,
1 Dette var dog i alt fald tilfældet for Londons vedkommende, der efter Malvnes udsagn optog
arrestprocessen fra kompagnidomstolene. Malynes 424.
2 Lingelbach 155—168 Caput sextum: AÅrrestes of persons and goodes, processe and pursuite
af causes before the court. Herefter det følgende; paragraftallene, som Lingelbach har udeladt, er til-
føjede efter haandskriftet Brit. Mus. Add. 18913, 127 fr.
3 Seuffert 10—12.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
