Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 Il. kap. II. Den engelske kommissionshandels form.
Disse skrivelser er meget oplysende. De viser, at den ny ge-
sandt, jarlen af Winchilsea, der endnu ikke var saa nøje kendt med
forholdene, ansaa det delvis som en krænkelse af hans egen myndighed,
at han saaledes skulde hæve en paalagt arrest, dels ikke kunde finde
tilstrækkelig retfærdiggørelse for, at sekvestrationen, der ellers saa frit
anvendtes, ikke kunde forsvares i dette tilfælde, og at han heri var
mest tilbøjlig til at se en partitagen for mr. Masters fra kompagniets
side. Dette fastholder principet om ikke at ville tilstede en faktors
arrest af en i England bosat principals gods, dog i sin første skrivelse
blot som en følge af sagens indankning for en højere domstol. Thi
tiderne har dog forandret sig siden 1612; det henviser ikke mere en
saadan sag til afgørelse af principalerne selv, forsamlede som kompagni-
domstol, men, støttende sig til en almindelig retslig grundsætning, hen-
viser det den til Court of Kings Bench. Det kunde se ud, som om
der derved ydedes begge parter lige ret; men i praksis betød det sik-
kert, at man fratog faktoren ethvert nærliggende sikkerhedsmiddel og
gav ham anvisning paa en udvej, som han formodentlig som oftest vilde
betakke sig for at benytte, fordi en langvarig og kostbar proces i Eng-
land ikke stod i noget forhold til det, hvorom striden drejede sig. I
dette som i alle lignende tilfælde lodes der da intet andet tilbage for
faktoren end, som Dudley North, blot at søge at opnaa et eller andet
forlig med principalen, hvor ugunstigt og uretfærdigt det end syntes’.
Efter denne tid forekommer der ikke flere eksempler paa en saa for-
mastelig optræden fra faktorens side.
210. Kunde sekvestrationen da saaledes ikke uden efter udtrykkelig
ordre af kompagniet bringes i anvendelse mod en i England bosat prin-
cipals gods, spillede den dog en stor rolle i handelslivet i Levanten selv.
Der er her formentlig ikke grund til nøjere omtale af de tilfælde, hvor
den fremkaldtes af de aarsager, som allerede af merchant adventurers
var fastslaaet: død, insolvens, fallit, flugt; her skal derfor blot frem-
hæves nogle faa tilfælde, hvor sekvestrationen som arrest fandt en
særlig, afvigende anvendelse. Det er da interessant at iagttage, at me-
dens faktoren ikke kunde benytte sekvestration til sikring af sin ret
mod en i England bosat principal, stod dette ham aabent i alle andre
tilfælde. Det mest oplysende af disse er en sag fra 1677—78, der
ogsaa i andre henseender er af interesse.
1677 28. febr. ankom til Constantinopel fra Algier eller Lissabon en mr. Thom.
Rowse, medbringende 151 kister sukker. Han paastod at være medlem af kom-
itselfe in such cases as that, where anv person pretends a wrong, to take 2 security from him, vpon whom
the pretence is, to give havle to an action here, by which means noe part of a mervhants estate mav bee
dead and vnimploved as in the case of sequestration it must needes doe. Cf. Cal. State Pap. Dom.
Ch. Il 1663 6. juli
! Roger North 38: After some years of his residence in Smyrna past, when he thought he had
done verv well for his master and given him content, a difference sprung up betwivt them upon some
articles in his accounts, which althå& of no great import or value were vet of the last consequence for
him to have composed, for if his master from thence should take an umbrage to withdraw his business
from him, who had little else in that place to depend upon, he must leave aff and come awav ... He
resolved to make a step into England .... that he might purge himself upon the Evwshange and hv refer-
ring his difference maske his case known, and that his master and not he wss in the wrong, and so gt
least make good his credit and reputation among the Turkvy mervhants. 40: In the first plage he resolved
to agree with his master, cost what it would, and accordingliv condescended ta his demand and paid him
a hundred pounds, as he affirmed, in his own wrong.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
